Danmark har overset en alvorlig sikkerhedssvaghed på havbunden. Det får eksperter til at efterlyse mere overvågning, skriver Politiken.
- Infrastrukturen på havbunden er værd at beskytte bedre, end vi gør i dag, fordi vi er så afhængige af energi og data. Nu viser det sig, at der er en konkret trussel mod den, siger Tobias Liebetrau fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
Han er ekspert i kritisk infrastruktur på havbunden og cybersikkerhed.
Liebetrau fremhæver, at man tidligere har anset det for usandsynligt, at sabotage mod kabler kunne finde sted. Derfor har risikoen for sabotage været en blink vinkel, som sabotagen i Østersøen nu har belyst.
26. september i år blev der konstateret en gaslækage på Nord Stream 2. Kort efter lød det, at også Nord Stream 1 var ramt.
Forholdsvis hurtigt i undersøgelserne stod det klart for myndigheder i flere lande, at der havde været flere eksplosioner ved gasforbindelserne. Denne oplysning er senere blevet bekræftet af efterforskning.
Op til selskaber
I dag er det op til de private virksomheder, der ejer kablerne, at sørge for, at deres leverandører lever op til sikkerhedskravene fra Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste. Men ifølge Politiken er der ingen krav til overvågning eller konstruktion af søkablerne.
Fra CFCS lyder det dog i avisen, at man overvejer, om fokus for tilsynet skal ændres eller udvides.
Fungerende forsvarsminister Morten Bødskov (S) siger til Politiken, at han vil tage initiativ til dialog med myndighederne. Set i lyset af situationen må han og de andre politikere se på alle muligheder, lyder det fra ministeren, som "bestemt" ikke afviser noget.
Fra Venstre lyder det, at overvågning af infrastruktur er et vigtigt emne i forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig efter valget. Også SF er åbne over for at undersøge, om graden af beskyttelse skal styrkes, skriver Politiken.
EU-Kommissionen har oplyst, at man vil gennemføre en såkaldt stresstest af medlemslandenes infrastruktur.