Regeringen har tirsdag på et pressemøde på Plejehjemmet Bertram Knudsens Have i Kolding præsenteret et udspil til en reform af ældreområdet.
- Det er et opgør med new public management og 30 års overstyring af den nære velfærd, vi har set, siger Statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.
Frisættelse er grundlæggende at give plads til det, der skaber kvalitet
Står det til regeringen, skal ældrereformen træde i kraft den 1. juli 2025 og være fuldt indfaset i 2027.
Herefter ønsker regeringen at afsætte en ekstra milliard kroner årligt til den kommunale ældrepleje, fortæller ældreminister Mette Kierkgaard (M).
Ældreministeren nævner i den forbindelse tre kerneværdier, som reformen bygger på.
- Selvbestemmelse, tillid og lokalt ansvar.
- Frisættelse er grundlæggende at give plads til det, der skaber kvalitet, siger hun på pressemødet.
Penge på bordet
Ældreplejen skal ifølge ældreministeren altså tænkes på en fuldstændig ny måde, og det vil kræve en større omstilling af kommunerne.
En omstilling, der blandt andet er baggrunden for, at regeringen nu vil tilføre flere penge til området.
Regeringens initiativer
Blandt initiativerne er følgende tiltag:
Nyt tværkommunalt ældretilsyn.
Regeringen vil erstatte de 98 kommunale ældretilsyn samt det statslige ældretilsyn med en ny model, hvor alle tilsyn som udgangspunkt afvikles samme dag.
Kvalitetsløft af ældreplejen
Der afsættes en milliard kroner årligt til et kvalitetsløft af ældreplejen i kommunerne årligt fra 2027 og frem. Det indfases langsomt fra 2024 begyndende med 0,3 milliarder kroner.
Helhedspleje.
Et princip om "helhedspleje" skal give de ældre større og bedre mulighed for selv at bestemme, hvad de vil have hjælp til.
Statslige kvalitetsstandarder og lovkrav om værdighedspolitikker i kommunerne skal fjernes, så der kan flyttes medarbejdere ud i ældreplejen.
Kendte ansigter i hjemmet.
Hjemmehjælp skal som udgangspunkt gives af små faste hold.
Udvidet frit valg.
Det frie valg skal udvides, så ældre får mulighed for at vælge, om det er kommunen eller det private, der skal stå for genoptræning og rehabilitering.
Lokalplejehjem.
Regeringen vil gøre det muligt for kommuner at oprette lokalplejehjem. De vil være kommunalt ejede, men skal være lige så frisatte som private friplejehjem.
Mindre dokumentation.
Der skal ikke stilles krav til medarbejdernes dokumentation af udførelse af personlig pleje og omsorg. Desuden vil regeringen med ældreloven sanere i dokumentationskrav, så tiden kan bruges til borgernær omsorg og nærvær.
Positivliste for hjælpemidler.
Der skal oprettes en positivliste over hjælpemidler, eksempelvis en rollator, som en ældre kan få med det samme uden visitation.
Civilsamfundets rolle.
Civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen, blandt andet i form af flere frivillige.
Bedre vilkår til private leverandører.
Private leverandører skal have "fair vilkår", når de byder på velfærdsopgaver i ældreplejen. Det skal ske gennem en ny model for afregning med en ensartet sats i alle kommuner og ved at oprette en central enhed, der sikrer, at afregningen foregår korrekt.
Kilde: Regeringens udspil.
I 2024 vil regeringen afsætte 326 millioner kroner til et såkaldt kvalitetsløft af ældreplejen.
Beløbet vil stige løbende hvert år frem mod år 2027, hvorfra der årligt skal gives en milliard kroner ekstra til ældreområdet.
Derudover vil regeringen fra 2024 til og med 2027 samlet afsætte 555,4 millioner kroner til øvrige initiativer i udspillet til ældrereformen.
Pengene er fundet i det økonomiske råderum og reserver afsat til ældreområdet på finansloven for 2024.