På de fleste voksne danskeres skattekort er der en linje, hvor der står 'kirkeskat'. Den ligger for de flestes vedkommende på lige knap én procent af indkomsten.
Kirkeskatten er hovedindtægten for folkekirken, der i år har lige knap ti milliarder kroner at gøre godt med.
Der er kommet en ny valgform, og det er der måske nogle, der ikke er klar over
Men selvom 71 procent af befolkningen er medlem af folkekirken og betaler milliarder til kirken, er det de færreste danskere, der involverer sig i kirkens arbejde.
- Det er en meget lille procentdel af dem, der er stemmeberettigede, som vælger at bruge deres tid og deres stemme på at møde op sådan en tirsdag aften, forklarer Mikkel Gabriel Christoffersen, der er adjunkt på praktisk teologi på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.
For det er i aften den 17. september, at alle medlemmer af folkekirken har mulighed for at stille op til valg til deres lokale menighedsråd. Dem er der cirka 1.200 af i hele landet. De står for alt det praktiske arbejde i landets sogne.
45.403 stemte på landsplan
Der er valg til menighedsrådene hvert fjerde år langt de fleste steder, men ved det seneste valg i 2020 blev der kun afgivet 45.403 stemmer og 12.242 blev stemt ind i et menighedsråd.
Ved valget i 2020 blev valghandlingen ændret for at imødekomme den relativt lave interesse.
I stedet for et kampvalg med stemmebokse foregår valget til landets menighedsråd i dag mere som et valg til en bestyrelse i en forening.
- Man stemmer ved at møde op til en valgforsamling, der er en aften, hvor det nuværende menighedsråd fortæller om, hvad der er sket i det forløbne år, og hvor dem, der gerne vil stille op, kan melde sig på banen, siger Mikkel Gabriel Christoffersen.
I de gode, gamle dage med kampvalg, som man kender det fra blandt andet byrådsvalg og valg til Folketinget, var der mange steder rift om pladserne.
Sådan er det ikke mere.
Det skyldes blandt andet, at færre danskere er medlemmer af folkekirken, men ifølge Mikkel Gabriel Christoffersen skyldes det også, at mange ikke kan overskue at bruge deres tid på frivilligt arbejde i et menighedsråd.
- Nogle steder kan det være svært at finde folk med de rette kompetencer, og mange går også død i det administrative arbejde i menighedsrådene, siger han.
Biskoppen er ikke bekymret
Selvom det kan være svært at trække de store menneskemasser til tirsdagens valg til menighedsrådene, så tror Mikkel Gabriel Christoffersen ikke, at stolene i menighedsrådene kommer til at stå tomme.
- De fleste steder er præsterne gode til at prikke til dem, der i forvejen godt kunne have en interesse i at yde en indsats i et menighedsråd.
Roskilde Stifts biskop Ulla Thorbjørn Hansen er da heller ikke bekymret for, at menighedsrådene i stiftets 91 sogne kommer til at mangle medlemmer.
- Ifølge en undersøgelse vil 30 procent af folkekirkens medlemmer gerne stemme til menighedsrådsvalget, så interessen er der, siger hun uden at uddybe, hvilken undersøgelse det er.
Ny valghandling
Den nye måde at stemme på, der blev indført i 2020, kan dog ifølge biskoppen have forvirret nogle sognebørn, så de ikke ved, at de kan gå ned til deres sognegård tirsdag aften for at stemme.
- Der er kommet en ny valgform, og det er der måske nogle, der ikke er klar over.
- Man skal ikke sidde og vente på, at man modtager en invitation i form af en valgseddel. Jeg har hørt fra nogle, der sagde, at de ikke havde fået et valgkort, og derfor var i tvivl om, hvorvidt de kunne stemme, siger biskop Ulla Thorbjørn Hansen.
Hvad er et menighedsråd?
Et menighedsråd er valgt for en to eller fireårig periode til at lede og administrere kirkens daglige drift og aktiviteter.
Alt efter sognets størrelse vil et menighedsråd bestå af 5 til 15 medlemmer, der i gennemsnit mødes én gang om måneden.
Ud over møderne er der også opgaver i forbindelse med aktiviteter, udvalg, møder i sognet og lignende. Man vælges af sognets folkekirkemedlemmer.
Menighedsrådsarbejdet handler om at gøre en aktiv indsats i det lokale demokrati til gavn for den lokale folkekirke.
Menighedsrådet har ansvar for:
Kirkelivet
Kulturarven i form af kirkebygninger og arealer
Kirkegården og begravelser
Personaleledelse
Kirkens økonomi
Derudover er der en række opgaver, der kan vælges til og fra. Det kan for eksempel være babysalmesang, kor, foredrag, koncerter, mandeklub, renoveringsprojekter, familiestøtte og andet.
I folkekirken er det menighedsrådet, der har arbejdsgiveransvaret i forhold til de medarbejdere, der er ansat i kirken – med undtagelse af præsten.
Kilde: Kirkeministeriet
Ifølge biskoppen kan folkekirken blive bedre til at gøre opmærksom på, når der er valg, og ikke mindst hvad man kan få ud af at være med i et menighedsråd.
- Det rigtig fine ved menighedsrådene er, at man på tværs af køn og forskellig politisk observans og andre skel kan finde et fællesskab, som gør noget for den lokale kirke. Her kan både unge som ældre få en direkte indflydelse på deres nærdemokrati, siger hun.
Resultatet af tirsdag aftens valg til menighedsrådene bliver offentliggjort af Kirkeministeriet den 30. september.
De nye menighedsråd overtager pladserne første søndag i advent i december.