Faldende elevtal truer gymnasier i mindre byer frem mod 2030

Gymnasier i mindre byer har oplevet fald i elevtallene de seneste år, og den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2030.

Det viser et nyt notat fra Børne- og Undervisningsministeriet.

I 2021 modtager 26 gymnasier udkantstilskud, som typisk gives til gymnasier i tyndt befolkede egne.

Ifølge notatet har kun to af de 26 gymnasier oplevet en stigning i antallet af elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse siden 2012.

Faldende elevtal kan presse gymnasiernes økonomi. Hvis et gymnasium må lukke, kan det få negative konsekvenser for et lokalsamfund.

Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun kalder situationen "meget alvorlig".

- Man kan politisk træffe en beslutning om, at vi har et ønske om gymnasier i alle afkroge af Danmark.

- Hæderkronede gymnasier og uddannelsesinstitutioner skal ikke lukke, fordi vi står i en situation, hvor der er faldende elevtal, siger hun.

Fald på 25 procent

Ifølge ministeriet kan faldet i elevtal skyldes en nedgang i størrelsen af årgangene. Det kan også skyldes, at unge nogle steder søger mod større byer, lyder det.

Samlet set har de 26 gymnasier oplevet et fald i tilgangen på 25 procent.

- Det skønnes, at disse gymnasier frem mod 2030 vil opleve en yderligere aktivitetsnedgang på mellem 10 og 25 procent i forhold til 2018, lyder det i notatet.

Skønnet tager ikke højde for ændrede søgemønstre eller politiske tiltag. Det er baseret på en fremskrivning af den demografiske udvikling.

Gymnasiernes økonomi er afhængig af taxameterordningen, som betyder, at de får bevillinger per elev.

Når eleverne bliver færre, bliver pengene det også.

Ifølge notatet forventes de 26 gymnasier at opleve et fald i taxametertilskud på mellem 11 og 25 procent frem mod 2030.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Ministeren har som mål at nå en politisk aftale om elevfordeling inden sommerferien. Løsningerne er hun ikke parat til at gå ind i.

Hun siger dog, at regeringen er optaget af at se på, hvordan taxametrene skal være skruet sammen.

Der skal også ses på, hvordan man tildeler kapacitet på de forskellige gymnasier.

- Det koster både på økonomi, men også i forhold til, hvordan vi tildeler, hvor mange klasser der skal være på hvert af gymnasierne, siger Rosenkrantz-Theil.

Ifølge interesseorganisationen Danske Gymnasier er det afgørende at sikre gymnasier uden for de store byer.

- Vi kunne se for 40 år siden, at befolkningens uddannelsesniveau steg rigtig meget, i takt med at vi fik flere gymnasier rundt omkring i landet.

- Det er en helt afgørende faktor for, at vi ikke har et skævt land, at der er god adgang til ungdomsuddannelser i hele landet, siger formand  Birgitte Vedersø.

Få muligheder

På Nakskov Gymnasium og HF forklarer rektor Peter J. O. Rasmussen, at det er vanskeligt at gøre ret meget for at øge optaget på netop det gymnasium, han står i spidsen for.

Over de seneste fem år er gymnasiet gået fra 307 til 265 elever, og ser man på befolkningsudviklingen, vil det fortsætte med 20-30 færre elever på en årgang om fem år.

- Du kan ikke få flere 16-årige på Lolland, end der er. Og jeg tror ikke, der går nogen rundt på Vestlolland, som ikke ved, at vi findes, siger han og peger på, at det vil være kontraproduktivt at køre kampagner for flere elever.

De vil skulle komme fra andre uddannelser eller gymnasier andre steder i landet.

- Det vil forudsætte, jeg begynder at konkurrere med gymnasier fra hele landet. Og så er vi ude i et spil sorteper, hvor de elever vil mangle et andet sted, forklarer Peter J. O. Rasmussen og tilføjer.

- Vi er nødt til at sige, vi har gymnasiet her på de demografiske og geografiske betingelser, der er på Vestlolland. Der er også et andet hensyn at tage: Vil vi støvsuge elever fra de andre uddannelser, eller er vi interesseret i et bredt udbud af uddannelser?