Nyhedsoverblik

Falske mails fra TV 2 Play i omløb

På Facebook advarer TV 2 om, at internetsvindlere forsøger at udnytte abonnenter på deres streamingtjeneste TV 2 Play.

Der er falske mails i omløb, og de er afsendt af svindlere, der udgiver sig for at være TV 2.

Svindlerne beder modtageren om at opdatere sine betalingsoplysninger for at sikre, at deres abonnement ikke bliver lukket ned.

I opslaget på Facebook skriver TV 2, at mailen ikke er afsendt af dem, at man skal undlade at besvare mailen, og man skal heller ikke trykke på linket.

- I stedet skal du slette mailen, skriver TV 2.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

TV 2 Play rundede i december 2022 et skarpt hjørne med en million betalende abonnenter.