Det viser Kommunernes Skoletrafiktest 2024, som Rådet for Sikker Trafik står bag. Den årlige trafiktest måler skoler og kommuners arbejde med trafikundervisning.
Holbæk Kommune udmærker sig ved at være årets højdespringer. Kommunen har nemlig mere end fordoblet sin score fra 264 point i 2023 til 521 point i 2024.
- Det er et godt skulderklap at få for vores målrettede arbejde med at forbedre trafikundervisningen på alle kommunens skoler, fortæller Jarl Falk Sabroe, der er formand for Udvalget for Børn og Skole, i en pressemeddelelse fra Holbæk Kommune.
Trods fremgangen er Holbæk Kommune dog stadig et godt stykke fra topscorerne. I Region Sjælland ligger Sorø Kommune højest med i alt 795 point, og på landsplan går førstepladsen til Fredensborg Kommune med 940 point. Der kan maksimalt opnås 1000 point i undersøgelsen.
Sorø, Næstved, Slagelse, Stevns, Odsherred, Faxe, Ringsted, Holbæk og Lolland kommuner har alle opnået flere point i trafiktesten i år sammenlignet med sidste år. Guldborgsund, Kalundborg og Vordingborg Kommuner har omvendt fået en ringere score end sidste år.