Det er helt sikkert blevet nemmere at komme ind i et ekstremt miljø. Det vurderer fagkonsulent ved Center for Digital pædagogik, Emil Ludvigsen.
- Mere og mere radikalisering er flyttet online, fordi det er et godt sted til at få sit budskab ud til mange på kort tid, siger han.
Som TV2 ØST kunne fortælle torsdag, er en 16-årig dreng fra Vestsjælland torsdag eftermiddag blevet idømt fem år og seks måneders fængsel for blandt andet at have forsøgt at hverve en kammerat til den højreekstremistiske gruppe Feuerkrieg Division.
Fagkonsulent Emil Ludvigsen forklarer, at alle børn og unge kan være i risiko for at blive lokket ind på ekstremistiske sider gennem mainstream sociale medier.
Det er dog i særlig grad dem, der mangler et positivt fællesskab at søge mod, der ender på sider med ekstreme holdninger.
- Derfor er det en vigtig del af forebyggelsen, at vi har for øje, at der er en stigende mental mistrivsel hos blandt andet unge mænd, siger fagkonsulenten.
Forældre skal interessere sig
Det er vigtigt, at forældre bliver ved med at være nysgerrige på deres børns adfærd på nettet, understreger Emil Ludvigsen.
- Man skal undersøge, hvad det er for nogle hjemmesider ens barn besøger, eller hvilke servere de er en del af.
Og snak med dem om, hvem de er sammen med på platformene, hvad de snakker om og hvad de foretager sig. Men man skal ikke overvåge og kontrollere børnene.
Selvom mange af børnene har nået en alder, hvor forældre ikke længere sidder og kigger dem over skuldrene, når de færdes på nettet, så kan man som forældre være opmærksom på, hvilke holdninger de giver til kende i normale samtaler.
- Hvis de siger noget, der er lidt på kanten af det normale, kan det være, de i virkeligheden har nogle mere ekstreme holdninger, de kun lukker op for i de her online fællesskaber, siger han.
Følg med i børnenes færden
Også hos Børns Vilkår mener digital medieekspert Kathrine Elmose Jørgensen, at det er vigtigt, at forældre er bevidst om deres børns adfærd på nettet - uanset om det er på sociale medier eller i computerspil.
- Man skal sætte sig ind i, hvad de foretager sig, og prøve at spørge, om man må kigge med, uden at man overvåger dem.
For at starte snakken, kan man spørge ind til noget konkret, foreslår medieeksperten.
- Spørg ind, til hvad de laver på nettet, og om man må kigge med på når de spiller eller ser på memes, siger Kathrine Elmose Jørgensen.
Opbyg tillid til dit barn
Derefter bør man være forstående og lytte til, hvad barnet har at sige, i stedet for at komme med sine egne holdninger. Det er med til at opbygge barnets tillid til forældrene, hvilket gør det nemmere at tage de svære snakke.
- Hav fokus på ikke at være fordømmende omkring det, børnene kommer med. For det, vi hører, er, at børnene skammer sig meget og føler sig meget nemt skyldige og flove, hvis de oplever noget, der er svært på nettet, fortæller Katrine Elmose Jørgensen.
Derfor skal man som det næste snakke med barnet om, hvad de finder sjovt ved de forskellige platforme, men også tale om, hvad der er svært ved at være på nettet.
- Snak med dem om, hvem de er sammen med på platformene, hvad de snakker om, og hvad de foretager sig. Men man skal ikke overvåge og kontrollere børnene.