Nyhedsoverblik

Forskere undersøger dansk stenalder-Atlantis før det er væk

En af de bedst bevarede stenalderbopladser under vand forsvinder. I disse dage undersøger forskere den igen.

En undersøisk stenalderboplads har potentiale til at afsløre en helt ny side af Danmarks forhistorie.

Men den viden, som pladsen ved Tudse Hage på Vestsjælland gemmer på, risikerer at forsvinde i havet.

Bopladsen har ligget trygt under sand og dynd i 7000 år, men er nu alvorligt truet af erosion, som risikerer at skylle alle sporene væk.

I disse dage undersøger forskere bopladsen for at dokumentere den, og hvordan strøm og erosion påvirker bevaringen. Det oplyser Vikingeskibsmuseet, der står bag sammen med Nationalmuseet, i en pressemeddelelse.