Frygter ekstraregning på 1,9 millioner - ny vejafgift træder i kraft

Den 1. januar træder en ny vejafgift for lastbiler i kraft. Det kommer til at efterlade erhvervet med en stor ekstraregning.

Når kalenderåret skifter, bliver det dyrere for Klaus Jensen og mange andre vognmænd at udføre deres arbejde.

For den 1. januar træder en ny vejafgift i kraft, hvor alle lastbiler på 12 ton og derover skal betale en afgift per kørte kilometer.

quote I det øjeblik de får en ekstraafgift, så er der kun et sted at betale, og det er hos forbrugerne

Ole Krohn, erhvervskommentator, TV 2

- Jeg kan ikke have nogen mening til afgiften andet end, at den skal betales, siger Klaus Jensen, direktør i vognmandsforretningen Brdr. Jensens Godstransport A/S i Nørre Alslev.

- Den gavner ikke det grønne miljø, som den skulle, og der forsvinder en masse penge i administration, siger han.

Mere end 100 lastbiler parkerede tirsdag den 4. april 2023 ved Christiansborg for at demonstrere imod en afgiften.
Mere end 100 lastbiler parkerede tirsdag den 4. april 2023 ved Christiansborg for at demonstrere imod en afgiften. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Hvor stor afgiften bliver, afhænger af lastbilens vægt, hvor meget CO2 køretøjet udleder, og hvor i landet den kører.

Lastbiler udleder i dag cirka 1,7 millioner ton CO2 om året, og formålet med den nye afgift er at få flere grønne lastbiler på vejene.

Forstå den nye vejafgift for lastbiler:

  • 1. januar 2025 skal lastbiler betale vejafgift efter, hvor langt de kører i Danmark.

  • Afgiftens størrelse vil afhænge af, hvor meget CO2 lastbilen udleder per kilometer.

  • I gennemsnit forventes afgiften at være på cirka 1,3 kroner per kilometer i 2030.

  • Aftalen forventes at give en CO2-reduktion på 0,4 millioner ton i 2030.

  • 1. januar 2025 vil afgiften gælde for lastbiler på 12 ton og derover.

  • 1. januar 2027 udvides afgiften til at gælde for lastbiler på 3,5 ton og derover.

  • Afgiften vil fra 2025 omfatte samlet 10.900 kilometer af det danske vejnet herunder statsveje og miljøzoner.

  • Fra 1. januar 2028 vil hele det offentlige vejnet være omfattet (cirka 75.000 kilometer).

Kilde: Skatteministeriet

Klaus Jensens virksomhed består af 30 medarbejdere og 10 lastbiler, der kører på diesel.

Og netop den slags køretøjer bliver dyrere i drift. Klaus Jensen anslår, at det kan komme til at koste virksomheden op mod 1,9 millioner ekstra kroner om året, når afgiften er fuldt udrullet.

- Vi har måttet sige til kunderne, at alting bliver dyrere, siger han.

Skabte store protester

Da planerne om den omstridte vejafgift kom frem, blev det mødt af protester og stor utilfredshed blandt vognmænd landet rundt.

I maj 2023 protesterede flere vrede lastbilchauffører ved at blokere trafikken flere steder i Danmark. 

Lastbiler protesterede landet over ved at blandt andet ved at køre meget langsomt på motorvejene. Videoen er fra maj 2023.

Blandt andet spærrede en lastbil en motorvejsafkørsel ved Tuse midt i morgentrafikken. Samtidigt blev nyheden om den kommende vejafgift mødt med strejke blandt chaufførerne.

Flere hundrede lastbilchauffører fra hele landet kunne ses kørende med meget lav fart på motorvejen mod Christiansborg for at demonstrere deres utilfredshed. 

Alligevel blev vejafgiften stemt igennem af SVM-regeringen i sommeren 2023 sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. 

Læs også
Lastbilchauffører ville lamme hele Danmark - nu er protesten aflyst
Læs også
Lastbilchauffører ville lamme hele Danmark - nu er protesten aflyst

- Transportomkostninger i forhold til den enkelte vare er meget, meget små. Vi taler få øre, udtalte Jeppe Brus (S), der var skatteminister i 2023, til TV2.

- Hvis vi skal nå vores klimamål – og det skal vi, så skal alle sektorer i det her samfund være en del af den omstilling, tilføjede han.

Lovvedtagelsen udløber af en politisk aftale indgået mellem de samme parter.

Regningen ender hos kunderne

Når afgiften rammer lastbilerne, kommer det ifølge Klaus Jensen i sidste ende til at ramme forbrugerne.

- Det er nok det værste i det her. Hvis en lastbil er læsset med 25.000 mælkekartoner til forskellige forbrugere, så skal de forskellige forbrugere betale den vejafgift, siger han og fortsætter:

- Men hvis et varmeværk skal bruge et læs flis, så er det kun varmeværket, der skal at betale.

Afgiften vil fra 2025 omfatte samlet 10.900 kilometer af det danske vejnet herunder statsveje og miljøzoner.
Fra 1. januar 2028 vil hele det offentlige vejnet være omfattet (cirka 75.000 kilometer).
Afgiften vil fra 2025 omfatte samlet 10.900 kilometer af det danske vejnet herunder statsveje og miljøzoner. Fra 1. januar 2028 vil hele det offentlige vejnet være omfattet (cirka 75.000 kilometer). Foto: Vejafgifter.dk

Og der ér prisstigninger på vej til både virksomheder og forbrugere, vurderer Ole Krohn, erhvervskommentator hos TV2. Stigningerne vil dog ifølge ham være ikke være markante.

- Man skal huske, at der kan være rigtig mange løbesko eller pakker smør i en lastbil, så det er ikke sådan, at man vil få et prischok i de kommende år, siger han og fortsætter:

- Tværtimod har jeg set, at regeringen regner med en flad inflation på et par procent, også efter vejafgiften er blevet indført.

Ifølge Ole Krohn, finanskommentator hos TV 2, skal forbrugerne ikke forvente de store udsving i priserne. Det vil dog komme til at kunne mærkes.
Ifølge Ole Krohn, finanskommentator hos TV 2, skal forbrugerne ikke forvente de store udsving i priserne. Det vil dog komme til at kunne mærkes. Foto: TV 2

- I udgangspunktet har vognmændene ret i, at i det øjeblik de får en ekstraafgift, så er der kun et sted at betale, og det er hos forbrugerne, siger han.

Ole Krohn påpeger, at udenlandske landsbiler også skal betale afgift, når de kører i Danmark.

Tænker nye veje

Selvom Klaus Jensen mener, at afgiften rammer skævt, vil han forsøge at få det bedste ud af det:

- Vi er nødt til at prøve at se på, hvad kan vi gøre for at køre færre kilometer for at flytte det samme gods. 

- Det er også en måde, hvor vi kan gøre noget for både den grønne omstilling og for at minimere den afgift, der kommer, siger han.

Læs også
Hver tiende lastbil kan forsvinde fra vejene
Læs også
Hver tiende lastbil kan forsvinde fra vejene

Derudover har Klaus Jensen udskiftet de ældste lastbiler i firmaet for at bruge mindst mulig dieselolie. 

Afgiften er sammen med andre klimatiltag på området estimeret til at mindske CO2-udledningen med cirka 0,3 millioner ton i 2025 og 0,4 millioner ton i 2030.

Den samlede vognmandsbranche kommer til at stå med en ekstraregning i omegnen af 1,5 milliarder kroner.


Nyhedsoverblik