Nyhedsoverblik

Har afvist 40 procent af skadeanmeldelser

40 procent af skadeanmeldelserne efter stormfloden i oktober sidste år er blevet afvist af forsikringsselskaberne.

Det viser tal fra Naturskaderådet, der administrerer stormflodsordningen, som alle med brandforsikring betaler til.

Stormfloden afstedkom 3430 skadeanmeldelser. 

- Det lyder af meget, og det er det isoleret set også. Men det er ikke usædvanligt, hvis vi ser over de seneste ti år, hvor afslagsprocenten har svinget mellem 16 og 63 procent, lyder det fra sekretariatschef i Naturskaderådet Poul Jensen.

Skader på ejendomme uden for et dige og skader efter opstigende grundvand er ikke dækket af stormflodsordning.

Til og med 17. oktober i år var der udbetalt cirka 403 millioner kroner i erstatning for skader efter stormfloden.