Minister for grøn trepart lagde ud mandag formiddag, da parterne præsenterede aftalen for den grønne trepart.
- Velkommen til det her pressemøde om en politisk aftale, der kan kan få den grønne trepartsaftale fra før sommerferien til at blive til virkelighed, lød det fra Jeppe Bruus (S) flankeret af SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance.
Sent søndag aften blev der indgået en politisk aftale om den grønne trepart. En aftale, som Jeppe Bruus på mandagens pressemøde kaldte "den største omlægning af landbruget i 100 år".
Der er sket for lidt i for mange år
Ifølge ministeren koster aftalen i omegnen af 43 milliarder kroner.
Se hovedpunkterne i aftalen her:
Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 - og potentiale for op mod 2,6 millioner ton.
En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.
Tilbageførsel af provenu til landbruget: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
Såfremt de planlagte reduktioner ikke realiseres, skal der findes tilsvarende reduktioner på op til 2,2 millioner ton CO2 i 2030 gennem andre tiltag på landbrugsområdet.
Udledningerne af kvælstof skal reduceres med 13.780 ton årligt fra 2027. Bornholm er undtaget, fordi vandområder her i høj grad påvirkes af udledninger fra udlandet.
Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.
Rejsning af 250.000 hektar ny skov. Det svarer til et areal på størrelse med Lolland, Falster og Bornholm.
Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusiv randarealer.
Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar urørt statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
Kilder: Ministeriet for Grøn Trepart og Økonomiministeriet.
Landbruget påføres afgift
Et af hovedelementerne i aftalen er en CO2-afgift på landbruget.
Fra 2030 skal landbruget i Danmark betale en afgift for hvert ton udledt CO2 - hvor landbruget får et bundfradrag til at mindske udgifterne.
I 2030 kommer CO2-afgiften til at ligge på 300 kroner per udledt ton CO2, og fra 2035 stiger afgiften til 750 kroner.
Bundfradraget bliver på 60 procent, hvilket svarer til, at de effektive afgiftssatser udgør 120 kroner per udledt ton CO2 i 2030 og 300 kroner i 2035.
Kvælstofreduktion
Efter intense forhandlinger er det også lykkedes regeringen at samle et bredt flertal bag en aftale, der reducerer kvælstofudledningen med 13.780 ton årligt.
Den større reduktionsindsats for landbruget skal begynde i 2027.
- Der er sket for lidt i for mange år, lød det fra Jeppe Bruus på pressemødet.
- Omlægningen skal i gang.
Udledningen af kvælstof fra landbruget til de kystnære have og fjorde har bidraget kraftigt til at skabe dårlig vandmiljøtilstand.
Døde havbunde har fyldt mediebilledet det seneste store år, og de politiske forhandlinger om den grønne trepart har været i hårdknude de seneste mange uger på grund af kvælstoffets rolle heri.
Undervejs i forhandlingerne har regeringen lagt op til en model, der ville reducere kvælstofudledningerne med omkring 12.900 ton - det har været kendt som scenarie 3.
Men sent sidste uge fik forhandlingerne et gennembrud, og trepartsaftalen vedtager nu en modificeret udgave af scenarie 1, hvor Bornholm er undtaget.
Det skyldes, at kvælstofudledningen fra nabolande som Sverige og Tyskland påvirker området.
For at få mindre udledning af kvælstof skal landmænd bruge mindre gødning på markerne.
Mere natur og skov
Dertil vil trepartsaftalen tage store mængder landbrugsjord ud af drift og omlægge arealerne til skov. Det vil også give en mindre udsivning af kvælstof til vandmiljøer.
Med aftalen vil man omlægge cirka ti procent af Danmarks samlede areal til natur og skov frem mod 2045.
Det betyder blandt andet, at 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde skal udtages, mens der skal etableres 250.000 hektar ny skov.
Der skal også laves støtte til anden arealomlægning, herunder vådområder samt 100.000 hektar urørt skov.
Aftalen sætter 32 milliarder kroner af fra 2025 til 2030, som i høj grad skal gå til, at landmænd kan sælge deres landbrugsjord, så den kan omlægges til skov og natur.
Logikken i aftalen er dog, at man vil kombinere guleroden med pisken.
For hvis landmænd undlader at sælge jorden, vil de over årene blive ramt af stigende regulering og afgift, der kan gøre det urentabelt at drive et landbrug.
Aftale er underfinansieret
Partierne bag aftalen har endnu ikke fundet en væsentlig del af finansieringen.
Helt konkret mangler regeringen og det brede flertal at pege på, hvor 7,3 milliarder kroner skal skaffes.
I aftaleteksten står det beskrevet, at det "kan blive nødvendigt" at lempe finanspolitikken i 2026 til 2028 for at finde de manglende milliarder.
Det kan sågar kræve en lovændring for at få lov til at justere på udgiftslofter.