På den ene side af de kommende sedler kommer der til at være forskellige motiver af havet, mens ansigterne af H. C. Andersen (forfatter og digter), Tycho Brahe (astronom), Arnarulunnguaq (polarforsker og deltager i Thuleekspeditionen) og Inge Lehmann (seismolog) og deres bedrifter vil være at finde på den anden side.
- En pengeseddel kan binde hele kongeriget sammen, både som betalingsmiddel og som symbol.
- Vores mål har været at finde bedrifter og personer, der repræsenterer det bedste ved vores land og binder fortiden og nutiden sammen, siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen, der var formand for ekspertgruppen, der har udvalgt motiver og tema til sedlerne.