Historisk stort prishop - sjældent har det været dyrere at tanke bilen

Diesel- og benzinpriserne har ikke i nyere tid taget et højere prisspring end fra tirsdag til onsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tankede du din diesel- eller benzinbil i går, er der ekstra grund til at smile i dag. I hvert fald set med økonomiske briller. 

Diesel- og benzinpriserne er nemlig steget med henholdsvis 60 og 30 øre, og det er den højeste prisstigning over et døgn i mere end 10 år. 

quote Man skal forberede sig på en del usikkerhed på leverancerne i fremtiden

Simon Kristiansen, seniorstrateg, Nordea

Prisen på en liter benzin var i går 15,09 kroner, i dag er den 15,39 kroner, det er en stigning på 12 kroner på en fuld 40-literstank på et døgn.

I går var prisen på en liter diesel 13,69 kroner, i dag er den 14,29 kroner. Det er 24 kroner mere for en fuld 40-literstank sammenlignet med i går. 

Det er dog ikke den pris forbrugerne tanker til på tankstationen, her skal der trækkes 1 krone og 20 øre fra listeprisen.

Det er det højeste prishop på en liter diesel på en enkelt dag i over 13 år, og den højeste pris målt på kroner og øre de seneste 14 år, viser en opgørelse fra OK. 

Krig banker prisen i vejret

Årsagen til de høje priser på benzin og diesel skal ifølge seniorstrateg Simon Kristiansen fra Nordea findes i krigen mellem Ukraine og Rusland. 

I nat holdt USA's præsident Joe Biden en tale til nationen, og den er ifølge Simon Kristiansen medårsag til, at priserne tog så stort et spring i dag.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi havde en udtalelse fra den amerikanske præsident i går om, at der er flere sanktioner på vej mod Rusland, og vi ved ikke, om vi kan få den samme mængde olie fra Rusland i fremtiden, og de står for cirka 10 millioner tønder olie om dagen. Det svarer til ti procent af det daglige forbrug på verdensplan, siger Simon Kristiansen og fortsætter: 

- Hvis den olie ikke længere kan finde vej til verdensmarkedet, så betyder det alt andet lige, at der kommer en højere pris.

Læs også
Sjældent har det været dyrere at fylde tanken med benzin eller diesel
Læs også
Sjældent har det været dyrere at fylde tanken med benzin eller diesel

Simon Kristiansen fortæller, at priserne på olie har udviklet sig voldsomt siden Ruslands invasion af Ukraine i torsdags. Siden torsdag er prisen på en olietønde steget fra cirka 100 dollar til 110 dollar i dag. 

Tør ikke give bud på fremtiden

De seneste otte dage er dieselen steget med en krone og benzinen med 70 øre. 

Alligevel er det svært for Simon Kristiansen at give et bud på, hvordan oliepriserne udvikler sig, fordi der er så mange usikkerheder på nuværende tidspunkt, og ingen ved, hvilke sanktioner, der vil komme i fremtiden.

- Man skal forberede sig på en del usikkerhed på leverancerne i fremtiden, og det kommer nok også til at afspejle sig i oliepriserne, indtil der kommer en form for afklaring, siger Simon Kristiansen.

Ikke kun prisen på energi der stiger

Simon Kristiansen fortæller, at prisstigningerne ikke kun gælder benzin og diesel, men også flere andre råvarer, som Rusland og Ukraine eksporterer. 

- Sammenlagt står Rusland og Ukraine for en stor del af verdens kornproduktion, så hvis korn bliver dyrere, bliver brød dyrere, og korn bruges også til svindefoder, så derfor vil svinekød blive dyrere, så det har store kaskader, siger Simon Kristiansen.

Læs også
Regeringen tillader flagning med det ukrainske flag
Læs også
Regeringen tillader flagning med det ukrainske flag

Simon Kristiansen peger dog på, at tingene kan ændre sig hurtigt, og at intet er sikkert.

- Det er svært at prissætte ting i øjeblikket, fordi der er så meget usikkerhed, og det er svært at vide hvilken vej pilen peger i morgen eller om en uge, det eneste der kan siges med sikkerhed er, at den her usikkerhed varer ved på den korte bane, det skal man forberede sig på.





Nyhedsoverblik