Det var noget af en sensation, da en bæver i midten af maj blev fundet ved en børnehave Nykøbing Falster.
- Børnene, der opdagede bæveren, troede, der var tale om en odder eller en stor rotte, siger Guldborgsund Kommunes vildtbiolog Anita Pedersen.
Bæveren kan godt lide at posere foran et af vores kameraer
Ifølge hende var det nemlig første gang i 2.500 år, at en bæver på egen hånd, eller nærmere bæverpote, havde begivet sig over grænsen til Danmark.
Men det skete altså i foråret, hvor bæveren angiveligt havde krydset grænsen til havs og blev spottet ved Gedser inden den blev fundet og fanget i Nykøbing.
Efter en omvej til undersøgelse i Silkeborg, blev bæveren sat ud i Maribosøerne, hvor den værsgo havde at skabe sig et nyt hjem. Helt alene og uden selskab fra andre bævere.
Udsættes i samme område
For ifølge loven med det mundrette navn artsfredningsbekendtgørelsen skal vilde dyr på afveje udsættes i det lokalområde, hvor de blev fundet.
Myndighederne besluttede sig for, at Maribosøerne var det bedste sted at udsætte den enlige bæver, og her har den de sidste par måneder boltret sig lystigt.
- Vi har sat en del vildtkameraer op omkring Maribosøerne, og bæveren kan godt lide at posere foran et af vores kameraer.
- Det er næsten hver anden dag, at der er nye fotos. Det er rigtig rart at vide, at den nu har fundet et fast sted i Maribosøerne, hvor den ser ud til at trives, siger Anita Pedersen.
Selvom bæveren ser ud til at have det godt, så lever den indvandrede bæver, som Anita Pedersen kalder for 'en lækker lille hunbæver' livet i søerne helt alene.
Kommunens vildtbiolog frygter, at den enlige, unge bæver til foråret vil følge sit instinkt og lede efter en mage.
Første indvandring af vild bæver i 2.500 år
Vilde bævere uddøde ifølge den viden, vi har i dag, i Danmark for 2.500 år siden.
Der er ifølge danske bævereksperter siden da ingen fortilfælde af vilde bævere, som selv har fundet vej til Danmark.
Da en bæver derfor dukkede op i foråret ved en børnehave i Nykøbing Falster, troede man først, det var en tambæver, der var sluppet ud.
Bævere er beskyttet af de strengeste fredningsregler i Europa, og må derfor i reglen slet ikke indfanges.
Det var dog først ved nærmere undersøgelser, det blev slået fast, at bæveren er en ægte vildbæver, der formentlig stammer fra Nordtyskland. En DNA-test af bæveren skal nu fastslå præcist, hvor bæveren stammer fra.
Når der er tale om en vild bæver siger reglerne, at den skal tilbage til det sted, hvor man har indfanget den.
Guldborgsund Kommune har fået bistand af eksperter hyret ind fra Aarhus Universitet for at finde et egnet område.
Her er der dog givet dispensation. For ifølge reglerne må blandt andet bævere ikke flyttes fra en ø til en anden.
Fordi bæveren har været i stand til at forcere farvandet mellem Tyskland og Danmark, har Miljøstyrelsen dog anset det for lige så sandsynligt, at den selv ville kunne krydse Guldborg Sund. Derfor endte bæveren med at blive genudsat ved Maribosøerne på Lolland.
Den præcise lokalitet for genudsætningen oplyses ikke, da det er vigtigt at sikre mest muligt ro om det sky og nataktive dyr.
Kilder: Ejgil Andersen, fuldmægtig, Miljøstyrelsen og Guldborgsund Kommune
Det vil lede den ud af Maribosøerne og ud i det åbne land, hvor den kan risikere at blive kørt over af en bil.
Derfor vil Guldborgsund Kommune gerne have udvidet den meget lille bestand på én enkelt bæver med tre andre bævere importeret fra Klosterheden Plantage i Jylland, hvor der findes cirka 200 bævere.
Sagen ligger nu hos Miljøstyrelsen, men den er ikke blevet syltet, siger forstfuldmægtig Ejgil Edfort Andersen.
- I sidste ende er det en politisk beslutning, om der skal oprettes en fast bestand på Lolland. Vi regner med at komme med en indstilling i løbet af de næste par uger, siger han.
Noget af det, der skal tages højde for, er blandt andet, om Maribosøerne er et stort nok naturområde til at huse en fast og voksende bestand af bævere.