I dag præsenterer regeringen sin nye pensionsplan - få overblikket her

Det er mere end halvandet år siden, at Socialdemokratiet præsenterede idéen om ret til tidligere pension. Tirsdag middag lancerer regeringen sit udspil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlægger tirsdag det længe ventede pensionsudspil på Danish Crown i Horsens.

I en pressemeddelelse fra Statsministeriet oplyses det, at udspillet bliver præsenteret tirsdag klokken 13. 

Fire ministre kommer til at præsentere udspillet. Det er med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen. Finansminister Nicolai Wammen (S), skatteminister Morten Bødskov (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er også med.

pension_linda_kastrupritzau_scanpix.jpg
Læs også
Danskerne bliver ældre - stiller ekstra krav til pensionen
pension_linda_kastrupritzau_scanpix.jpg
Læs også
Danskerne bliver ældre - stiller ekstra krav til pensionen

Udspil møder kritik fra flere kanter

Regeringen vil med sit udspil indføre en ny ret til en tidligere pension særligt målrettet nedslidte danskere, og ifølge flere medier lægger regeringen op til, at den tidligere pension vil blive tildelt efter en såkaldt trappemodel.

Udspillet vil ifølge flere medier omfatte personer, der har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet og er mindst 61 år gamle. De vil kunne få udbetalt en ydelse på omkring 13.000 kroner om måneden.

Men allerede inden udspillet er blevet præsenteret, har forslaget mødt kritik fra flere kanter i forhold til modellens fleksibilitet.

Det er ikke alle nedslidte, der har været længe på arbejdsmarkedet, ligesom det langt fra er alle, der har arbejdet mange år, som er nedslidte.

Læs også
Vil hellere arbejde end spille golf - flere ældre dropper pensionen
Læs også
Vil hellere arbejde end spille golf - flere ældre dropper pensionen

Ifølge flere økonomer, som Berlingske har talt med, vil alene adgangen til at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med en økonomisk ydelse i hånden, få flere til at benytte sig af muligheden.

- Det har helt klart en selvstændig effekt, at tilbagetrækning bliver udløst på en bestemt alderstrin. Når grænsen flytter sig, flytter adfærden sig også, siger økonomiprofessor ved Aarhus Unidersitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen, til Berlingske.

OVERBLIK: Det ved vi om regeringens pensionsforslag

Dele af udspillet har allerede været fremme i flere medier. Her er et overblik over, hvad forskellige medier skriver om pensionsforslaget:
 

  • Personer, der opfylder kravene til tidlig pension, kan ifølge Ritzau og flere andre mediers oplysninger få 13.500 kroner om måneden. Andre medier - blandt andet Politiken - beretter om et beløb på 13.000 kroner.
     
  • Regeringen arbejder med en trappemodel ifølge flere medier - herunder Ritzau. Det vil sige, at man optjener ret til tidlig pension, alt efter hvor lang tid man har været på arbejdsmarkedet.
     
  • Det vil betyde, at personer med 42 års anciennitet kan gå et år tidligere på pension.
     
  • 43 års anciennitet giver mulighed for at gå fra to år tidligere, mens 44 års anciennitet giver mulighed for tre år tidligere pension.
     
  • Barsel og dagpengeperioder tæller med som en del af optjeningsperioden, erfarer flere medier.
     
  • Optjeningsperioden opgøres, når man er 61 år.
     
  • Ifølge DR Nyheder bliver den private pensionsformue en faktor. Har man en pensionsformue på mere end to millioner kroner, vil man ifølge DR ikke få mulighed for at gå på den tidlige pension.
     
  • Ifølge Ritzaus oplysninger vil personer med en større formue dog ikke blive udelukket fra at trække sig tidligere tilbage. I stedet skulle der være tale om en form for modregning, hvis man har en pensionsopsparing over to millioner kroner.
     
  • Pensionsalderen er 66 år i 2020, men vil blive hævet gradvist de kommende år.
     

Kilder: Ritzau, Politiken, Ekstra Bladet, B.T., DR Nyheder, TV2.

Venstre: - Det er økonomisk uansvarligt

Regeringens pensionsudspil er direkte økonomisk uansvarligt, mener V-formand Jakob Ellemann-Jensen.

I stedet, foreslår han i Jyllands-Posten, kan man justere på seniorpensionen, som ifølge Venstre-formanden vil kunne hjælpe mennesker, der er nedslidte efter et langt arbejdsliv.

Til Ritzau uddyber Jakob Ellemann-Jensen og siger, at det ikke er tiden med en sådan pensionsydelse i lyset af coronakrise, høj ledighed og med en ny klimaplan i støbeskeen.

- Det er altså bagtæppet for hele den debat, der kører om pension og tidlig tilbagetrækning.

- Derfor er det vigtigt at spørge, hvad man vil. Vil man prioritere de ting, der er afgørende for os alle sammen, vores velfærd, arbejdspladserne og at prioritere klimaet, eller vil man opfinde en ny ydelse til bestemte grupper? Det er uansvarligt, siger Jakob Ellemann-Jensen.


Nyhedsoverblik