Mindst 61 personer er blevet udsat for indbrud juledag, viser de seneste tal fra Rigspolitiet.
Tallene dækker over antallet af indbrud, der er anmeldt til politiet, på dagen.
Samlet set er der blevet anmeldt 153 indbrud fra 23. december til og med 25. december. Det er 50 færre anmeldelser end året før i samme periode.
Den 25. december sidste år var den klare højdespringer i juleperioden, som sædvanligvis er indbrudstyvenes højsæson, da mange er væk fra deres hjem.
Juledag 2023 blev der anmeldt 105 indbrud.