Nyhedsoverblik

Kampagne skal forebygge cykelulykker med ældre

En ny kampagne skal få antallet af cykelulykker, hvor ældre er impliceret, til at falde.

Andelen af ældre mennesker i Danmark er nemlig stigende, men det samme er antallet af cykelulykker, hvor ældre tager del, også.

Det oplyser Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

En ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden skal derfor sætte fokus på, hvordan de ældre cyklister med små ændringer kan blive mere sikre i trafikken.

Kampagnen vil løbe over de danske tv-skærme og på sociale medier frem til den 22. september og sporadisk de næste tre år.

Rådet for Sikker Trafik giver i videoerne fem gode råd til cyklister over 65 år.