Nyhedsoverblik

Kobler mangel på D-vitamin med risiko for kræft

Der er sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin i blodet og risikoen for at udvikle kræft.

Det fastslår forskere fra Aalborg Universitet på baggrund af en ny undersøgelse, som de har lavet i samarbejde med udenlandske kolleger.

En af de danske forskere, som står bag undersøgelsen, er Tine Jess. Hun er professor og leder af grundforskningscentret Predict, der forsker i tarmsygdomme.

Tine Jess forklarer, at der længe har været en antagelse om, at D-vitamin mindsker kræftrisikoen.

- Det banebrydende er, at effekten går gennem tarmens mikroflora og dernæst gennem immunsystemet og påvirker risikoen for kræft. Immunsystem-delen havde vi allerede kendskab til. Det, at det går gennem tarmens bakteriesammensætning, er nyt.

Læs også
Forskning viser sammenhæng mellem D-vitamin og risiko for kræft
Læs også
Forskning viser sammenhæng mellem D-vitamin og risiko for kræft