Det er beskæmmende, at målsætningen fra politiforliget om at sikre 450 ekstra betjente ingenlunde er nået.
Det siger Heino Kegel, forbundsformand i Politiforbundet, til TV 2.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) oplyser til mediet, at der er kommet 170 ekstra betjente til, siden forliget blev indgået i slutningen af 2020.
Forklaringen er, at det danske arbejdsmarked er i en situation, hvor der er "rift om hænderne", lyder det.
Peter Hummelgaard peger også på, at der er for få ansøgere med de rigtige kvalifikationer.
Han tager ansvaret "meget seriøst" som justitsminister.
Visse opgaver "forværrer situation"
De 450 ekstra politistuderende skulle løfte den samlede politistyrke til godt 11.700.
Ifølge nøgletal fra Rigspolitiet manglede der over 260 betjente ved udgangen af marts.
Heino Kegel mener, at en lang række opgaver, herunder grænsekontrol, demonstrationer og bevogtningsopgaver, "forværrer" situationen for et i forvejen presset politi.
Ifølge forbundsformanden er det en løsning at genindføre løn under den teoretiske del af politiuddannelsen.
Justitsministeren er "åben over for alle idéer", men har ikke lagt sig fast på noget, lyder det.
Flere partier på barrikaderne
Den manglende rekruttering får også flere partier til at råbe vagt i gevær.
Retsordfører Karina Lorentzen (SF) kalder det "superærgerligt", mens De Radikales ditto, Zenia Stampe, mener, at det er "stærkt bekymrende".
Førstnævnte er enig med Heino Kegel i, at der skal indføres løn under hele politiuddannelsen.
De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, understreger, at fokus skal være at forbedre uddannelsen.
De kritiske partier er alle med i forliget.
Aftalen fastsatte i første omgang politiet og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2023.
Siden er den blevet forlænget, så den også gælder i 2024.