Ildsvind, fedtemøg og dovne fisk er, ifølge Danmarks Sportsfiskerforbunds Næstformand, Morten Jacobsen, en del af hverdagen som lystfisker.
Den grønne trepartsaftale, der er blevet beskrevet som den største omlægning af landbruget i 100 år, falder derfor på et iltfattigt sted.
Regeringen har netop søsat deres politiske aftale med SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance om at styrke naturen og beskytte havmiljøet uden at svække landbruget.
Vi er forsigtige optimister
Med aftalen ønsker man blandt andet, at reducere kvælstofudledningen med 13.780 ton årligt fra 2027. Samtidig vil man også frem mod 2045 omlægge omkring ti procent af Danmarks samlede natur- og landbrugsarealer til skovområde.
Bekymrede for tidshorisont
- Det, der bekymrer os, er, at en del af aftalen er baseret på frivillighed. Det er en model, der er brugt mange gange før, men som ikke altid giver det store, forklarer næstformanden, Morten Jacobsen.
I kampen om at indhente et skovareal så stort som Lolland, Falster og Bornholm, er der i aftalen fra 2025 til 2030 afsat 32 millioner kroner til at indkøbe og omdanne landmændenes lavbundsjord til skov. Det sker da lavbundsjord ofte er våde områder med planterester, der indeholder store mængder CO2.
Landmændene vælger dog selv indtil 2027, om de vil være en del af aftalen.
Bør passe på havmiljøet
Hos Danmarks Sportsfiskerforbund ville man, ifølge formanden, have ønsket, at landmændene gennem aftalen ville være forpligtede til at sælge og omlægge deres lavbundsjord noget hurtigere.
- Hvis der ikke bliver nogen, der sælger deres lavbundsjord før 2027, så kommer vi til at se yderligere forværring af havmiljø. Og der er ingen tvivl om, at havmiljøet forværres, hvis der ikke bliver gjort noget, da det er gået ekstremt stærkt de sidste fem til ti år, siger Morten Jacobsen.
Alligevel peger formanden på, at den grønne trepartsaftale er et skridt i den rigtige retning, og at den er kærkommen.
- Vi er nødt til at tage denne her kamp og gøre det på en måde, så det holder permanent. Vi er derfor meget glade for, at de på Christiansborg er begyndt at forstå alvoren og lytter til den folkelige bevægelse, som er opstået, forklarer han.
Landmænd mister deres jord
Ifølge interesseorganisationen, Bæredygtig Landbrug, er overdragelsen af lavbundsjorden dog ikke så frivillig, som regeringen gerne vil have det til at fremstå.
- Indtil videre er der ikke nogen politikere, der har betrygget mig i, at de landmænd vil blive behandlet ordentligt og få en retfærdig kompensation for det, de skal afstå, sagde Peter Kiær, der er formand for Bæredygtig Landbrug i går til TV2 ØST.
At landmændene potentielt kan miste dele af deres landbrug i håbet om at redde havmiljøet, bekymrer dog ikke regeringen.
- Der er forskellige ordninger med forskellig jura i aftalen, men i sidste ende er det op til den enkelte landmand at vurdere, om økonomien er tilstrækkelig attraktiv – om det er relevant for ham eller hende, om de vil gå ind i de her ordninger, forklarede minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), i går til TV2 ØST.
Se hovedpunkterne i aftalen her:
Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 - og potentiale for op mod 2,6 millioner ton.
En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.
Tilbageførsel af provenu til landbruget: Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som en omstillingsstøttepulje, der skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af provenuet genbesøges i 2032.
Såfremt de planlagte reduktioner ikke realiseres, skal der findes tilsvarende reduktioner på op til 2,2 millioner ton CO2 i 2030 gennem andre tiltag på landbrugsområdet.
Udledningerne af kvælstof skal reduceres med 13.780 ton årligt fra 2027. Bornholm er undtaget, fordi vandområder her i høj grad påvirkes af udledninger fra udlandet.
Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.
Rejsning af 250.000 hektar ny skov. Det svarer til et areal på størrelse med Lolland, Falster og Bornholm.
Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusiv randarealer.
Et mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 hektar privat urørt skov, 20.000 hektar urørt statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.
Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.
Kilder: Ministeriet for Grøn Trepart og Økonomiministeriet.