Den har sorte aftegninger om øjnene og en lille, hvid snude. Men tag ikke fejl.
Mårhunden er en invasiv art, der er uønsket herhjemme. Den er stort set altædende og udgør en trussel for fugle og små pattedyr.
Mårhunden bliver skudt, fanget i fælder og jaget på anden vis året rundt, alle dage i ugen og hele døgnet
Og bestanden af mårhund er eksploderet. I perioden fra 1995 til 2003 blev der registreret 25 mårhunde. Det er siden blevet mangedoblet.
Nye tal viser, at der i den seneste jagtsæson blev nedlagt 7863 mårhunde. Det er en stigning på knap 140 procent i forhold til året før, da 3366 dyr blev indberettet af jægere.
- Det er desværre ikke så overraskende. Vi havde jo frygtet, at bestanden ville stige i Jylland. Og det gør den.
- Men jeg glæder mig over den indsats, der gøres fra jægernes side for at imødegå, at bestanden stiger yderligere, siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.
Fra Sovjetunionen til Sjælland
Mårhund blev oprindeligt udsat i det daværende Sovjetunionen, og herfra har arten spredt sig til en række lande, blandt andet Tyskland.
De danske mårhunde menes at være efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab samt dyr, der er indvandret fra Tyskland.
Mårhunden har først og fremmest slået sig ned i Jylland, men den er også indvandret til Sjælland.
Det er Miljøstyrelsen, der står for at overvåge de invasive arter af dyr og planter i Danmark. På styrelsens hjemmeside kan man se en lang række indberetninger fra personer, der mener at have set en mårhund mange steder på Sjælland.
Enkelte af indberetningerne har myndighederne efterfølgende undersøgt og vurderet, at der rent faktisk var tale om en mårhund.
I juli 2018 så en person et dyr, der kunne ligne en mårhund i nærheden af Dianalund.
Den kommer ind på de levesteder, hvor de jordrugende fugle traditionelt kunne have deres reder i fred
I den forbindelse forklarede naturforvalter Peter Lyhne Højberg fra Miljøstyrelsen nogle af problemerne med mårhunden.
- Den kommer ind på de levesteder, hvor de jordrugende fugle traditionelt kunne have deres reder i fred. Det kunne for eksempel være øer, hvor ræven ikke vil svømme ud, men hvor mårhunden gerne vil svømme hen.
- På den måde er den en ny trussel mod de jordrugende fugle, som har vænnet sig til at kunne have deres reder i fred. De er ikke vant til at være oppe imod et dyr som mårhunden, fortalte Peter Lyhne Højberg til TV ØST.
Hvis du selv ser en mårhund kan du indberette det her.
Judas-mårhunde
I forsøget på at bekæmpe mårhunden samarbejder jæere og myndigheder. En stribe initiativer er sat i gang i bestræbelserne på at begrænse dyrets udbredelse.
Der indfanges og udsættes dyr med gps-sendere, såkaldte Judas-mårhunde, som skal lede jægere på sporet af dyrets artsfæller.
Senest har jægerne fået lov til at bruge natsigte i kampen mod den løbske mårhundebestand.
- Mårhunden bliver skudt, fanget i fælder og jaget på anden vis året rundt, alle dage i ugen og hele døgnet, siger jægernes formand, Claus Lind Christensen.
Der er ifølge jægernes formand stadig metoder, der kan forfines, og nye værktøjer, som kan tages i brug i kampen mod det invasive dyr.
- Vi skal blive endnu dygtigere til at arbejde med specialtrænede hunde, og vi skal se på fælder og den type foder, der bruges på foderpladser, siger Claus Lind Christensen.