Det afslører DR i en dokumentarudsendelse, der bliver sendt tirsdag.
Arbejderne stammer fra Albanien og er her på den såkaldte beløbsordning, som kræver, at man får en månedsløn på mindst 40.000 kroner.
Det er mere end underleverandøren Tekno Fire vil betale dem i løn, og det har virksomheden derfor fundet en bundulovlig løsning på.
- Vi giver penge tilbage til vores arbejdsgiver. Hver eneste måned, siger en anonym albansk arbejder i dokumentaren.
Hovedentreprenør Itinera har som følge af afsløringen suspenderet samarbejdet med Tekno Fire, og de 270 albanere er derfor sendt hjem.
Tekno Fires direktør Alban Cejku afviser at have kendt til bedrageriet.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger til DR, at hun er forarget over DR's afsløring. Hun erkender samtidig, at tilsynet med ordningen ikke har været tilstrækkeligt.