Ansatte i den offentlige sektor skal have bedre løn- og arbejdsvilkår.
Det mener Socialdemokratiet, som fra 2030 vil afsætte tre milliarder kroner om året til området, som ifølge partiets egne beregninger vil give en lønstigning på 2.000 kroner om måneden til 235.000 offentligt ansatte.
Vi anerkender fra Socialdemokratiets side, at det er vores politiske ansvar at skabe rammerne
Et endnu ukendt beløb skal bruges i årene 2024-2029.
Det skyldes, at det for eksempel er besværligt at skaffe og fastholde sygeplejersker og social- og sundhedsansatte.
Siden dele af udspillet blev offentliggjort tirsdag aften, er der blevet spekuleret i, hvilke faggrupper i den offentlige sektor der kan se frem til en lønstigning, hvis Socialdemokratiets udspil bliver en realitet.
Vil ikke pege på konkrete grupper
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil dog ikke pege på konkrete grupper.
- Som politikere skal vi ikke stå præcist og udpege, hvad det er for nogle faggrupper, der skal have et lønløft. Det skal være – og det er – et anliggende for arbejdsmarkedets parter.
- Men vi anerkender fra Socialdemokratiets side, at det er vores politiske ansvar at skabe rammerne, siger hun.
I stedet fremlægger partiet syv principper for, hvordan ordningen skal sættes sammen i en trepartsaftale med arbejdsgivere og arbejdstagere.
Socialdemokratiets syv principper
Socialdemokratiet præsenterer i udspillet syv principper, der skal forbedre løn og arbejdsvilkår. De lyder som følger:
1. Skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne
Udmøntningen skal bidrage væsentligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor nu og i årene, der kommer.
2. Skal sikre mere lige aflønning
Udmøntningen skal nedbringe forskellen i, hvordan medarbejdergrupper med samme type uddannelse og opgaver aflønnes.
3. Skal målrettes stillinger med borgernære opgaver
Udmøntningen skal afspejle, at stillinger med borgernært arbejde har en afgørende værdi for vores velfærdssamfund.
4. Skal bidrage til, at flere arbejder på fuld tid
Udmøntningen skal bidrage til, at flere medarbejdere i velfærden vælger at arbejde fuld tid frem for deltid.
5. Skal bidrage til, at der bruges færre vikarer
Udmøntningen skal bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være fastansat i stedet for at have en mere løs tilknytning gennem for eksempel vikarbureauer.
6. Skal baseres på solidt fagligt grundlag
Trepartsaftalen skal i videst muligt omfang baseres på Lønstrukturkomiteens arbejde. Analysegrundlaget skal sikre, at udmøntningen sker på et objektivt og sagligt grundlag.
7. Skal indføres økonomisk ansvarligt
I Danmark lever vi af vores eksport. Derfor skal de konkurrenceudsatte private erhverv fortsat sætte rammen for lønudviklingen i samfundet. Ligeledes oplever vi i disse tider den højeste inflation i årtier. Derfor skal de aftalte forbedringer være fuldt finansierede og dermed indfases gradvist frem mod 2030 i takt med finansieringen.
Kilde: Socialdemokratiet
Derfor får vælgerne inden folketingsvalget ikke svar på, hvem der skal have gavn af de forbedrede arbejdsvilkår.
Selvom Mette Frederiksen ikke vil udpege, hvem der skal have højere løn, har hun tidligere nævnt sundhedsvæsenet, daginstitutionerne, ældreplejen og fængslerne som områder, der er udfordrede på rekrutteringen.
Politikere blander sig i lønvilkår
Problemet med at skaffe og fastholde personale har været kendt i årevis, og siden regeringen trådte til for tre år siden, er kritikken eskaleret.
For et år siden strejkede sygeplejerskerne i ti uger for at få bedre vilkår. Dengang greb Folketinget ind og stoppede strejken med en hastelov.
På det tidspunkt afviste Socialdemokratiet at hæve lønnen, og i dag lyder argumentet, at den slags ikke skal ske i forbindelse med en konflikt.
Både organisationer og politiske modstandere har fremhævet, at det går imod den danske model, når politikere blander sig i lønvilkår.
Hvordan får finansministeren 2,5 milliarder kroner til at række?
Når finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at 2,5 milliarder kroner rækker til at give 235.000 offentligt ansatte 2.000 kroner mere om måneden, kan det umiddelbart lyde som om, at der er noget der ikke stemmer.
Det vil nemlig koste statskassen mere end 5,7 milliarder kroner at give en sådan lønstigning, som indgår i statsministerens regne eksempel.
Men i sådanne regnestykker indgår altid et såkaldt tilbageløb. Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, forklarer sammenhængen:
- Når du giver lønforhøjelser, betaler folk også skat af de penge. En del af pengene kommer derfor ind i statskassen igen. Samtidig går folk også ud og bruger en pæn del af pengene, som igen medfører, at staten får mere ind i moms. Dette indgår i regnestykket og kaldes for tilbageløb.
- På den måde bliver nettoudgiften 2,5 milliarder kroner, selvom man bruger 5,6 milliarder kroner på at hæve lønnen.
Ifølge Lars Andersen anvendes de samme principper, når politikerne vedtager skattelettelser.