47,3 millioner kroner er på vej i tørkehjælp til danske landmænd.
Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.
Pengene kommer fra EU-systemet og skal hjælpe landmændene efter en sommer med tørke.
- De danske landmænd har været igennem en hård sommer, først med ekstraordinær tørke og dernæst med en meget våd juli, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i pressemeddelelsen.
EU-Kommissionen har stillet et samlet beløb på 330 millioner euro til rådighed.