Ny trafikaftale er på plads: Motorvej til Næstved og penge til Østbanen

Partierne er blevet enig om en ny trafikaftale. Den bliver præsenteret klokken 10 mandag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Samtlige partier står bag en ny trafikaftale, der blev forhandlet på plads søndag aften.

Regeringen kom med sit eget udspil i starten af april, og nu er partierne blevet enige om, hvilke jernbaner og motorveje, der skal satses på. Hele planen blev præsenteret på et pressemøde ved Finansministeriet klokken 10.

- I dag kan regeringen og alle Folketingets partier præsentere den største intrastrukturaftale nogensinde. Det kommer til at binde Danmark sammen på en bedre måde. Både mellem nord og syd og øst og vest, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet.

quote I og med at alle Folketingets partier står bag, så ved man som borger og som virksomhed, at det, man har aftalt med hinanden, holder

Nicolai Wammen (S), finansminister

Ifølge aftalen er der, frem mod år 2035, flere milliarder kroner på vej til regionen. I alt vil der blive investeret 105,8 milliarder i nye projekter på landsplan, og en stor del af dem går altså til projekter på Sjælland, der strækker sig langt ud i fremtiden.

- I og med at alle Folketingets partier står bag, så ved man som borger og som virksomhed, at det, man har aftalt med hinanden, holder, siger Nicolai Wammen.

Det indeholder aftalen på Sjælland, Lolland og Falster

• Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape fra Regstrup til Kalundborg (2022 – 2028)

• Udbygning af Rute 9 ved Nørreballe på Lolland (2024 – 2028)

• Anlæg af motorvej på Rute 54 mellem Næstved og Rønnede (2026 – 2031)

• Anlæg af ny vejforbindelse til Stevns (2030 – 2034)

• Befæstede nødspor på Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev (2026 – 2029)

• Ombygning af kryds på E55 mellem Nykøbing Falster og Sydmotorvejen (2022 – 2025)

• Fremrykning af jernbanen Nykøbing Falster-Holeby (fra 2022)


Andre elementer:

• Forundersøgelse af opgradering af Rute 22 – den sjællandske tværforbindelse. Heri undersøges også mulighederne for en motorvejsforbindelse.

• Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering på jernbanen ved Ringsted (fra 2024)

• Analyse af strømforholdene ved fremskudt færgehavn ved Tårs

• 700 millioner til regionerne investeringer i lokalbanerne, herunder Østbanen (2022-2025)


Ved pressemødet deltog også indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad, der også glæder sig over aftalen.

- Det er afgørende, at vi har en bred opbakning til et Danmark, der hænger sammen. Det er afgørende, vi har gode veje og jernbaner for at skabe vækst i hele Danmark. Det sikrer, at de virksomheder, der driver eksport, også kan komme ud på markedet, siger Kaare Dybvad og fortsætter:

- Det er afgørende, at vi får et Danmark, der hænger bedre sammen, også at man kommer tættere på, uanset hvor man bor i landet, siger Kaare Dybvad.

Der er tale om et meget bredt forlig. Derfor var alle Folketingets partier repræsenterer, da aftalen skulle fremlægges.
Der er tale om et meget bredt forlig. Derfor var alle Folketingets partier repræsenterer, da aftalen skulle fremlægges. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Vejprojekter

De fleste partier, på nær Alternativet og Enhedslisten, er blevet enige om denne del af aftalen. 

For det første står det klart, at tredje etape af Kalundborgmotorvejen bliver bygget mellem Regstrup og Kalundborg. Projektet bliver igangsat i 2022, og der er afsat 1,8 millarder kroner.

For det andet er partierne blevet enige om at bygge en motorvej mellem Rønnede og Næstved på Rute 54. Dette projekt er der afsat 1,5 milliarder til og vil begynde i 2026. Netop dette projekt blev også nævnt på pressemødet mandag formiddag. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance synes ikke, at netop denne motorvej er prioriteret hurtigt nok.

Læs også
Sidste forhandlinger om en trafikaftale er i gang: - Vi skal slås om de sidste detaljer
Læs også
Sidste forhandlinger om en trafikaftale er i gang: - Vi skal slås om de sidste detaljer

 - Vi synes, at 2026 er for sent. Regeringen var ikke til at hugge og stikke i, så det var 2026 eller slet ingen ting. Så måtte vi jo tage den. Overordnet er det er en god aftale på nær det punkt, siger Ole Birk Olesen på pressemødet.

Rute 9 ved Nørreballe på Lolland står til at blive udbygget. Det vil ske fra 2024 til 311 millioner kroner. Derudover er der afsat midler til at foretage en undersøgelse på VVM-niveau.

Ifølge aftalen vil et kryds på E55 mellem Nykøbing Falster og Sydmotorvejen blive ombygget. Det vil efter planen ske fra 2022 til 48 millioner kroner.

Derudover er der planer om at anlægge en vejforbindelse på Stevns. Den skal bygges fra 2030 til 597 millioner kroner. 

Læs også
Vejdirektoratet anbefaler ét sted - kommuner vil have vejen et helt andet sted
Læs også
Vejdirektoratet anbefaler ét sted - kommuner vil have vejen et helt andet sted
I den nye trafikaftale er der sat 700 millioner kroner af til lokalbanerne. Dermed ser det ud til, at der også falder penge af til den nedslidte Østbane.

Jernbaneprojekter

Der er også et stort fokus på jernbaner i aftalen. Det skal afhjælpe trængslen på vejene og bidrage til den grønne omstilling. 

I regionen er der planlagt en fremrykning af en jernbaneanlægning i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Den igangsættes i 2022.

Derudover skal kapaciteten udvides og hastigheden opgraderes ved banen i Ringsted. Det forventes igangsat fra 2024 til 1,6 milliarder kroner. Til dette projekt er der også sat penge af til undersøgelser, såsom VVM, til 60 millioner kroner.

Læs også
Bredt flertal i Folketinget sikrer plan for Østbanen
Læs også
Bredt flertal i Folketinget sikrer plan for Østbanen

Derudover er det værd at nævne, at partnerne er blevet enige om at afsætte 700 millioner kroner fra 2022-2025 til regionerne som investeringer i privatbanerne, såsom Østbanen. Derudover bliver muligheden for fordelagtige låneregler for regionerne i forbindelse med lokalbanerne drøftet. Dette skal yderligere drøftes i forbindelse med regeringens forhandlinger med regionerne om deres økonomi for 2023.

Projekter der skal undersøges

I aftalen står også en række projekter angivet, som skal undersøges nærmere, inden det bliver afgjort, om de skal gennemføres eller ej.

Det gælder blandt andet en undersøgelse af strømforholdene ud fra Lolland. Der har længe været en diskussion om, man skal opføre en fremskudt færgehavn ud for Tårs, så det skaber en hurtigere forbindelse mellem Lolland og Langeland. Før det endelig skal afgøres skal strømforholdene altså afdækkes.

Derudover vil man også undersøge den såkaldte "Sjællandske tværforbindelse", der vil være en opgradering af Rute 22. Her vil der også blive kigget på mulige motorvejsløsninger. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Øvrige projekter

Af andre projekter kan nævnes, at man ser på at bevare den tunnelfabrik, der bliver opført i forbindelse med Femern-byggeriet. I aftalen argumenteres for, at den vil fastholde lokale arbejdspladser på Lolland samtidig med, at tunnelelementfabrikken kan bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke vil være behov for at etablere en ny fabrik til kommende projekter.

Derudover vil rastepladserne ved Tappernøje Ø og Tuelsø S blive ombygget. 

Der er også flere grønne initiativer i aftalen. Det omfatter blandt andet mere klimavenligt asfalt og flere ladestandere. Der vil frem mod 2030 blive brugt 500 millioner kroner på flere ladestandere i hele landet. Ifølge en vurdering fra Vejdirektoratet vil det række til 50 ladeparker med cirka 630 lynladepladser.

Se hele pressemødet her:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik