Da Julie i 2023 adopterede en lille dansk dreng, der var blevet tvangsfjernet fra sine biologiske forældre, glædede hun sig til at skabe sin egen familie og give sin søn en ny start på livet.
Hun havde aldrig forestillet sig, at hun ville ende i en retssag, fordi de biologiske forældre ønskede samvær med drengen.
Det er jo en besked ned i det familieretslige system om, at det altså er den måde, vi fortolker reglerne på nu
For nyligt blev der afsagt dom, som tilkender den ene biologiske forælder overvåget samvær med drengen én gang om året. Derudover skal Julie årligt sende billeder, video og status på drengen til den biologiske forælder.
- Jeg er dybt uenig i det hele, og det hænger slet ikke sammen med vores anonymitet. Og det er heller ikke for min søns bedste efter min opfattelse, siger Julie om afgørelsen.
Anonym kilde
Julie er ikke adoptivmorens rigtige navn, men af hensyn til hendes og barnets anonymitet, kalder TV2 ØST hende Julie i denne artikel. TV2 ØST kender kvindens rigtige identitet.
Retten har i sin afgørelse vurderet, at forælderen med den rette støtte vil kunne spille en positiv rolle for drengen, blandt andet ved at han får kendskab til sine rødder. Desuden har forælderen haft overvåget samvær med drengen indtil han fyldte halvandet år.
Vidner om ny retspraksis
Dommen vidner om en historisk ændring i retspraksis på området her i landet.
Før november i år havde ingen biologiske forældre i danske adoptionssager fået tilkendt samvær med deres bortadopterede børn.
Men det ændres nu.
I en Højesteretsdom fra februar 2023 blev det slået fast, at Danmark skulle ændre praksis i forbindelse med sager om samvær efter adoption for at sikre, at den danske retspraksis ikke bryder med den europæiske menneskerettighedskonvention.
- Det betyder, at vi kommer til at se mere samvær. Det er jo en besked ned i det familieretslige system om, at det altså er den måde, vi fortolker reglerne på nu, siger Caroline Adolphsen, der er juraprofessor og lektor i familieret på Aarhus Universitet og fastslår:
- Det kommer vi til at se mere af i fremtiden.
Lovgivning om adoption og samvær
Ifølge adoptionsloven kan man bortadoptere uden forældrenes samtykke, hvis det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.
Samtidig siger Forældreansvarslovens paragraf 20 a, at der skal være mulighed for samvær med den biologiske slægt, hvis det er til barnets bedste.
Det skyldes blandt andet, at Danmark er forpligtet på at overholde den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som handler om retten til familieliv.
Højesteretsdommen er nu til at føle på i retssystemet, hvor der indenfor den seneste måned er dømt samvær i to adoptionssager. Heraf er den ene Julies.
Kan udfordre anonymiteten
Julies søn blev adopteret ved en såkaldt fremmedadoption også kaldet anonym adoption. Det betyder, at barnets biologiske slægt ikke har – og ikke har mulighed for at få – kendskab til adoptantens identitet.
Desuden blev Julie opfordret af myndighederne til at få hemmelig adresse og til at ændre drengens navn.
Derfor forudser Caroline Adolphsen, at anonymiteten kan blive udfordret, når der tilkendes samvær i anonyme adoptioner.
- Det er jo meget vanskeligt at have en anonym relation her, siger hun og fortsætter:
- Relationen må jo betyde, at barnet skal mødes med den biologiske familie et sted, hvor det ikke er muligt at identificere, hvem adoptivforældrene er. Ellers er det jo ikke en anonym adoption.
- Så det kommer jo til at stille nogle krav til, hvor i landet samværet kan afholdes, og hvad der må siges. Og man kan jo ikke sige til barnet, at barnet ikke må snakke om adoptivforældrene, siger hun.
En reel mulighed
Selvom der nu er afsagt domme i to sager, der giver biologiske forældre mulighed for samvær med deres tvangsbortadopterede børn, mener Caroline Adolphsen, at der er tale om absolutte undtagelser.
Den nye retspraksis sætter dog højere krav til graden af information, der gives til adoptanterne forud for adoptionen, mener hun.
- Hvis man adopterer et barn under en tvangsadoption, hvor man ikke ønsker, at der nogen som helst kontakt til den tidligere slægt, så bliver det noget, man skal til at forholde sig til på en anden måde, fordi det reelt er en mulighed nu.
- Det er jo noget, vi skal være sikre på, at adoptivfamilien bliver informeret og vejledt om, ligesom vi skal være sikre på, at de forstår og accepterer det som en mulighed, siger hun.
Julie vil nu anke Familierettens afgørelse.