I det meste af sit liv har 47-årige Janne Leth troet, hun var et hittebarn. At hun – som ganske lille - angiveligt var blevet fundet efterladt på gaden og derfor blev givet bort til adoption.
Men nu viser det sig, at alt, hvad hun har fået at vide, kan være løgn. Måske er hun slet ikke et hittebarn. Og måske har hendes forældre slet ikke ønsket, at hun skulle adopteres til et andet land.
En historie, som hun deler med mange af de næsten 9000 andre børn, der kom til Danmark fra Sydkorea fra 1970’erne til slut-90’erne.
jeg blev så rørt, at jeg fældede nogle tårer, da jeg hørte, de tog sagen op
Men den historie bliver nu måske skrevet om.
Onsdag vedtog Sandheds- og Forsoningskommissionen i Sydkorea at nedsætte en kommission. En kommission, der til en begyndelse skal granske 34 adoptionssager for at vurdere, om der har foregået ulovlige adoptioner til Europa og USA, og om børn er blevet løjet forældreløse. Det skriver nyhedsbureauet AP samt flere internationale medier.
Janne Leth, der bor i Guldborgsund Kommune, modtog – ligesom mange andre adopterede – nyheden med stor glæde.
- Jeg var på arbejde, og jeg blev så rørt, at jeg fældede nogle tårer, da jeg hørte, de tog sagen op. Det var som om proppen gik af ballonen, og jeg klaskede helt sammen. Det var kulminationen på det her følelsesmæssige virvar, jeg har været i rigtig længe, siger Janne Leth, der er selvstændig hypnoseterapeut og arbejder som familiekonsulent.
200.000 børn
Potentielt er den mulige adoptionsskandale dog langt større end de 34 internationale sager og de 9000 børn, der er blevet bortadopteret til Danmark - for Sydkorea har gennem årene bortadopteret mere end 200.000 børn til Vesten.
Hvis det viser sig, at der er fejl i de 34 adoptionssager, som kommissionen først ser på, kan det betyde, at hele adoptionsområdet i Sydkorea skal kulegraves.
En sag, som Danish Korean Rights Group har kæmpet for i månedsvis.
- Det er jo historisk, det der er sket nu. At kommissionen som repræsentant for Korea vælger at se på forholdene omkring adoption - det er aldrig sket før. Det kan næsten ikke overdrives, hvor vigtigt det er, siger talsmand for DKRG, Peter Knudsen.
DKRG indgav i august 2022 de første 51 sager til Sandhedskommissionen, som de bad kommissionen se nærmere på. Rygtet blev spredt og flere adopterede valgte at indgive deres sager, så i september var tallet nået 286.
Sagerne er opdelt i to gruppe. Den ene gruppe består af adoptionssager, hvor man kan dokumentere, at der er foregået ulovligheder i forbindelse med adoptionen, mens den anden gruppe er sager, hvor de adopterede kun har en mistanke eller blot ønsker at kende sandheden om deres ophav.
De udvalgte 34 adoptionssager er sager fra begge grupper.
Af dem er 21 sager fra Danmark, 4 fra USA, 1 fra Norge, 4 fra Holland, 1 fra Tyskland og 3 fra Belgien.
Den nyoprettede kommission skal nu bruge den næste tid på at undersøge, om der er sket fejl eller begået ulovligheder i adoptionsprocessen.
Retten til egen historie
Siden Janne Leth selv blev mor, har ønsket om at kende sin egen historie været stort. Derfor har hun kontaktet adoptionsbureauet KSS i Sydkorea samt det børnehjem, hvor hun angiveligt kommer fra for at få yderligere informationer om sin tidlige barndom. Børnehjemmet havde dog inden oplysninger om hende.
I begyndelsen fik hun at vide, at hendes forældre var ”unknown”, ligesom der stod i hendes papirer, men for nylig fik Janne Leth en mail, der tyder på, at hun slet ikke er hittebarn og at hun faktisk boede hos sin biologiske mor, indtil hun var et år gammel.
Oplysninger, der har rystet Janne Leth, men også bestyrket hendes holdning til, at adoptionsområdet bør ses efter i sømmene, fordi hendes historie langt fra er enestående.
Det har nemlig tidligere vist sig, at adoptionsbureauerne i flere tilfælde har haft de biologiske forældres navne, selvom børnene var angivet til at være hittebørn.
- Det her handler ikke om ti personer, der er blevet begået en uret overfor. Det handler om virkelig mange mennesker. Sandheden bør og skal frem. Vi bør have retten til at kende vores egen historie, siger Janne Leth.
Kommissionen vil undersøge, om de sydkoreanske børn er blevet løjet forældreløse på papiret - de såkaldte Paper Orphans – for at man på den måde kunne bortadoptere dem til USA og Europa uden forældrenes tilladelse.
- Jeg er meget optimistisk i forhold til at få sandheden om vores adoptioner afdækket. Hvis kommissionen afslører, at der er foregået ulovligheder i en stor del af de 34 sager, så håber jeg, at de vil sætte en større undersøgelse i gang af hele adoptionsområdet, siger Peter Knudsen.
- Nogen begik en uret imod os
Udover at Sandhedskommissionen har nedsat en kommission til at granske de 34 udvalgte sager, er der også sket noget andet, der kan øge de adopteredes muligheder for at finde deres biologiske familier.
- Der er et lovforslag på vej i parlamentet, der foreslår, at de adopterede skal have ret til egne papirer. De papirer, hvor deres biologiske familiers navne står på. Vores indtryk er, at der er et flertal i parlamentet for at vedtage lovforslaget, og vi håber, det sker snart, siger Peter Knudsen.
Som det er i dag, tilhører de adopteredes papirer de koreanske adoptionsbureauer, og det er op til dem at afgøre, om de adopterede må få lov at se dem. Men DKRG håber, at den nye lov vil ændre det.
For Janne Leth er det netop det vigtigste at få ret til at kende sin egen historie, fordi hun mener, at det er med til at definere, hvilken person man er og bliver til.
- Når vi får muligheden for at kende vores historie, og hvad der reelt skete, da vi blev bortadopterede, kan vi ændre historien om os selv. Mange adopterede kæmper med et lavt selvværd, for den historie, man ubevist har fortalt sig selv, var, at man var uønsket, fordi man blev givet bort. En fejltagelse. Men hvad nu hvis historien er en helt anden? At vi var elskede og ønskede – men nogen begik en uret imod os, spørger Janne Leth.