Nyhedsoverblik

Nyt beredskabs-ministerium kan være på vej

Regeringen er i gang med at analysere, hvorvidt Danmark skal have et nyt ministerium med ansvar for sikkerheden i samfundet, når der eksempelvis opstår en krise eller katastrofe.

Det fremgår af et interview med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i Berlingske.

- Vi sidder nu og analyserer, om vi skal have et overordnet ministerium. Det er der både svagheder og ulemper ved, og jeg er ikke afklaret i forhold til, hvor vi skal ende, siger ministeren til avisen.