Nyhedsoverblik

Øvelse lukker Storebæltsbroen

En stor øvelse lukker Storebæltsbroen i weekenden. Formålet med den virkelighedstro øvelse er at træne beredskabet.

En simuleret togulykke, som skal komme så tæt på virkeligheden som muligt og involverer både statister, en specialdesignet togvogn, brandbiler og andre redningsfartøjer.

Alt det kommer til at udfolde sig i weekenden, hvor det er tid til den helt store øvelse på Storebæltsforbindelsen. 

Hele beredskabet omkring Storebæltsforbindelsen bliver del af en simuleret, men virkelighedstro øvelse. 

Øvelsen bliver holdt natten til søndag den 27. oktober, når urene skal stilles fra sommertid til normaltid. 

Øvelsen er planlagt til at foregå om natten, hvor færrest krydser Storebælt. Imens øvelsen er i gang, vil biltrafikken køre dobbeltrettet mellem klokken 22.45 og 06:00.

Broen lukkes for bilister i to omgange af 45 minutter. Henholdsvis lørdag aften klokken 22.00 og igen søndag morgen klokken 06:00 i forbindelse med omlægning af trafikken. 

Al togdrift mellem Korsør og Nyborg vil være indstillet den 27. oktober fra klokken 02:00 (sommertid) til 06:30 (normaltid).

Læs også
Efter tragisk togulykke:
Stor øvelse på Storebæltsbroen finder sted i nat og vil påvirke trafikken
Læs også
Efter tragisk togulykke:
Stor øvelse på Storebæltsbroen finder sted i nat og vil påvirke trafikken