Nyhedsoverblik

P-skiven er særlig vigtig på søndag

På søndag overgår vi til vintertid, og derfor kommer Q-park med en særlig opfordring om at huske p-skiven, når man parkerer.

Urene bliver nemlig sat en time tilbage, når man går over til vintertid, og det kan skabe forvirring blandt parkerede bilister, skriver Q-park.

- Vi vil gerne hjælpe bilister med at undgå kontrolafgifter, og derfor minder vi om vigtigheden af at få indstillet tiden korrekt, siger Alex Pedersen, som er direktør hos Q-park, i en pressemeddelelse.

Nogle elektroniske p-skiver indstiller sig ikke automatisk, og derfor minder Q-park også disse ejere om at være opmærksomme.

- Vores parkeringsvagter har kun p-skiverne at forholde sig til, når de vurderer, om en bil har lov til at parkere på pladsen. Det er bilistens ansvar at sikre, at p-skiven viser korrekt tid, siger direktøren videre.

Læs også
1875 kroner for parkering
Læs også
1875 kroner for parkering