Det er derfor en god idé at gøre bilen vinterklar og skifte til vinterdæk, inden kulden og de glatte veje er en del af hverdagen.
Sådan lyder opfordringen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Vi oplever, at når vejret i november er mildt, er der desværre flere, der udskyder at få vinterdæk på bilen. Og når vinteren så pludselig kommer, kan man hurtigt komme galt afsted, lyder det fra politiet.
Faktisk ser den koldere luft ud til at komme ind over Danmark fra nordvest i slutningen af den kommende uge, og det giver bedre chancer for sol i perioder – men måske også vinterens første slud eller snebyger, forudser TV 2 Vejret.
Hvis der kommer sne i luften i næste weekend, vil det være til tiden, da gennemsnittet for første sne de seneste 10 år er 18. november.