Mændene har franarret ældre borgere deres kort og pinkoder til banken for derefter at hæve store beløb fra deres konti.
Det er endnu ikke lykkes politiet at få fat i gerningsmændene bag, og derfor har politikredsen nu udsendt en pressemeddelelse, hvor de bringer en efterlysning af fire mænd med både signalement og billeder fra videoovervågning.
- Vi ser med stor alvor på disse sager, blandt andet fordi ofrene ofte er sårbare borgere. I den sammenhæng er det afgørende, at man uanset alder kan føle sig tryg i eget hjem, siger vicepolitiinspektør Lars Steffensen.
Af artiklen fremgår signalementer og billeder af alle fire gerningsmænd.