Politiet har beslaglagt over 130 biler fra vanvidsbilister

Siden marts har politiet kunne beslaglægge biler på grund af vanvidskørsel. Især i tre områder på Sjælland og øerne køres der alt for hurtigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 19-årig mand fra Møn ræsede tirsdag aften gennem Stensved ved Vordingborg med 112 kilometer i timen. Det skete i byzonen, hvor man maksimalt må køre 50 kilometer i timen.

Men en af politiets fotovogne stod dog på Vordingborgvej og blitzede den unge bilist, som et kvarter senere blev stoppet af en politipatrulje. Den unge bilist fik inddraget sit kørekort på stedet og mistede førerretten i tre år.

quote Folk skal overholde hastighedsgrænsen og køre ordentligt, fordi det har så tragiske følgere for dem, det går ud over

Tom Trude, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Han står desuden til en bøde, der i udgangspunktet lyder på 5.000 kroner. Dertil kommer et bidrag til Offerfonden, som er på 500 kroner.

Den unge mands kørsel betød samtidig, at politiet beslaglagde bilen. Dermed tæller han med i statikken for beslaglæggelser af biler efter regler i færdselsloven, der definerer vanvidskørsel.

Reglerne trådte i kraft den 31. marts 2021, og lige siden har politiet lettere kunne konfiskere vanvidsbilisternes biler. Det er sammenlagt sket 133 gange hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også
Over hver femte bilist kører for stærkt i byen - kommunen er magtesløs
Læs også
Over hver femte bilist kører for stærkt i byen - kommunen er magtesløs

Der er blevet beslaglagt 80 biler af politiet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, mens Midt- og Vestsjællands Politi har beslaglagt 53 biler.

- Det er et højere antal, end jeg egentlig havde regnet med efter lovgivningens indførsel. Jeg vil ikke sige, at det kommer bag på mig, men det er et forholdsvis højt tal, siger Tom Trude, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Her fanger politiet flest vanvidsbilister 

Til og med den 14. december har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dog behandlet i alt 93 sager om vanvidskørsel.

De fordeler sig med 25 sager om høj hastighed, 60 sager om spirituskørsel og otte sager, hvor føreren har forvoldt fare for liv og førlighed for andre. 

Hvad er vanvidskørsel?

  • Uagtsomt manddrab eller uagtsom skade på nogens krop eller helbred under særligt skærpende omstændigheder kan regnes som vanvidskørsel.

  • Med den nye lov blev straffen for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder skærpet med 150 procent. Før lovændringen kunne man straffe med 16-18 måneders fængsel.

  • Særlig hensynsløs kørsel regnes også som vanvidskørsel.

  • Hvis man overskrider hastighedsgrænsen med mere end 100 procent, ved kørsel over 100 kilometer i timen.

  • Det kan for eksempel være, hvis du kører over 130 kilometer i timen et sted, hvor du maksimalt må køre 60 kilometer i timen. Det er derudover også vanvidskørsel, hvis du kører over 200 kilometer i timen.

  • Spirituskørsel med en promille over 2,00 regnes også som vanvidskørsel.

  • Den nye lov gør det nemmere for staten at beslaglægge og konfiskere en bil, som er blevet brugt til vanvidskørsel.

  • Med lovændringen blev der åbnet op for, at man nemmere kan konfiskere biler, der er brugt til vanvidskørsel. Det gælder også, hvis der er tale om biler, som er leaset eller lånt ud af nogle andre.

  • Som udgangspunkt kan man også blive idømt en ubetinget frakendelse af førerretten i minimum tre år.



Kilde: Rigspolitiet

Forskellen mellem antal beslaglæggelser og antal sager skyldes, at bilen enten blev totalskadet eller var stjålet.

- Lovgivningen har haft sin effekt, og vi er med til at forhindre dem, som overtræder færdselsloven særlig groft, at de får en straf og en økonomisk sanktion i og med, at vi beslaglægger deres køretøj, siger Tom Trude.

Tom Trude, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Tom Trude, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Hos Midt- og Vestsjællands Politi finder størstedelen af sagerne om vanvidskørsel sted langs hovedfærdselsårerne. 

Det vil sige på motorvejsnettet mod Køge og Ringsted samt strækningen forbi Roskilde og videre mod Kalundborg.

Læs også
Bil med børn på bagsædet forulykker - nu kommer politiet med kraftig opfordring til bilister
Læs også
Bil med børn på bagsædet forulykker - nu kommer politiet med kraftig opfordring til bilister

Ud af de 93 sager om vanvidskørsel, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi indtil videre har haft, er 20 af sagerne fra Lolland-Falster. Ligeledes er der registeret 20 sager alene fra Slagelse Kommune.

- Det er et forholdsvis højt tal, siger Tom Trude og tilføjer:

- Vi har både taget nogen på motorvejsstrækninger, landeveje og i bymæssig bebyggelse.

Hvad sker der med bilerne?

Derfor kommer politiet med en indtrængende henstilling: Stå af juleræset, når du kører på vejene. Let foden, løft blikket og kør bil, når du kører bil.

For hastighed og sprit er indblandet i mange færdselsuheld, og alt for høj hastighed kombineret med spiritus får ofte store konsekvenser for de implicerede.

- Folk skal overholde hastighedsgrænsen og køre ordentligt, fordi det har så tragiske følgere for dem, det går ud over, hvis det går galt. 

Læs også
11-årig pige dræbt - dødsbilist havde promille på 2,02
Læs også
11-årig pige dræbt - dødsbilist havde promille på 2,02

- Og det har også alvorlige følgere for dem, der forbryder sig mod loven – det vil sige kraftige bøder, i nogle tilfælde fængselsstraffe og beslaglæggelse af køretøjet, siger Tom Trude.

Når politiet beslaglægger en bil, bliver sagen indbragt for retten, som så tager stilling til, om bilen skal endeligt konfiskeres. Når sagen er afgjort i retten, sælges bilerne på auktion.

- Og overskuddet tilfalder statskassen, siger Tom Trude.


Nyhedsoverblik