Nyhedsoverblik

Politisk alliance vil redde gymnasier

Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne og Martin Lidegaard fra Radikale Venstre går nu sammen i en alliance, der har til formål at redde gymnasierne i yderområderne. Det skriver Skive Folkeblad.

Partierne vil sammen kæmpe for at redde tilskuddet, der i dag går til 32 gymnasier på landsplan. 

Fælles for gymnasierne er, at der skal gå mindre end 420 elever på uddannelsen, og den skal ligge mere end 20 kilometer fra den nærmeste alternative gymnasieuddannelse. 

Flere af gymnasierne på listen ligger i vores landsdel. 

Regeringen har lagt op til at fjerne tilskuddet med finansloven for det kommende år, men partierne frygter, at det vil gøre det svære at få en gymnasial uddannelse, når man bor i et yderområde.