Billeder af store marker med et mangefarvet blomsterhav af lupiner går i øjeblikket deres sejrsgang på sociale medier som Facebook og Instagram.
En af disse marker findes blandt andet ved byen Landet på Lolland, hvor ejerne fortæller, at der dagligt kommer op mod 1.000 biler forbi med folk, der gerne vil se det smukke syn.
Plantearter forsvinder og dermed også mange insekter og dyrs fødegrundlag
Men selvom blomsten er smuk, som den står der og stråler i sommersolen, så er det ikke helt uproblematisk, hvis mange får lyst til også have et lupinhav i baghaven - hvert fald ikke, hvis man planter arten mangebladet lupin.
Planten er nemlig en såkaldt invasiv art, som nemt etablerer sig på næringsfattig jord, gør jorden mere næringsrig og dermed gør det svært for mere spinkle planter at overleve i området. Den skader simpelthen biodiversiteten mere, end den gavner.
VIDEO: TV 2 ØST har også været forbi den smukke lupinmark på Lolland. Men man skal være opmærksom på, at arten er invasiv, inden man planter den i egen have.
Det skriver den almennyttige forening Haveselskabet i en pressemeddelelse.
- Det er på de næringsfattige jorde, at vi typisk finder en stor artsrigdom af blomsterplanter, som også mange truede insekter og dyr baserer deres liv på. Derfor er det problematisk, når disse biotoper forsvinder. Plantearter forsvinder og dermed også mange insekter og dyrs fødegrundlag, forklarer havefaglig rådgiver Louise Møller fra Haveselskabet.
- Så længe mangebladet lupin vokser inden for havelågen, er den sjældent et problem, men i det øjeblik, den finder vej ud i naturen, så mister vi kontrollen.
Det kan du plante i stedet:
Hvis man er glad for lupiner, men vil undgå den problematiske mangebladet lupin, Lupinus polyphyllus, så er der ifølge Haveselskabet alternativer der kan overvejes:
Lupin, Lupinus ’Masterpiece’, er en steril sort, som får smukke bordeauxlilla blomster. Den er flerårig.
Uldlupin, Lupinus mexicanus, er enårig. Blomsterstanden ligner meget mangelbladet lupin, men er mindre. Farven varierer mellem hvid, sart rosa, rosa og lilla. Planten bliver 60-70 cm høj. Den kan sås direkte på voksestedet i april-maj og blomstrer i juli-august.
Gul lupin, Lupinus luteus, bruges mest som grøngødningsplante, hvor man udnytter plantens kvælstoffikserende egenskaber. Men man kan samtidig glæde sig over de duftende gule blomsterstande i juli-august. Den bliver ca. 70 cm høj.
Kilde: Haveselskabet
Er kommet hertil fra Nordamerika
Derfor opfordrer Haveselskabet til, at man tænker sig om, inden man planter blomsten i sin have – for selvom den er invasiv, så kan man stadig købe den i mange havecentre.
- Hvis du har mangebladet lupin i haven, så hold øje med om den breder sig ukontrolleret, og klip frøstanden af, inden bælgene modnes og åbner sig, så frøene spredes, oplyser Haveselskabet i pressemeddelelsen og understreger, at hvis man har sårbar natur i nærheden af sin have, så bør man helt afholde sig fra at plante blomsten i haven.
Mangebladet lupin kaldes også for staudelupin, og man kan især støde på den i mange ældre landbohaver. Planten stammer oprindeligt fra Nordamerika og er blevet ført til Danmark som prydplante. Senere har den forvildet sig i naturen og det ses ofte langs veje og grøfter.
Af andre invasive plantearter kan rynket rose, bedre kendt som hybenrose, bjørneklo og gyldenris nævnes.
Vejledning til bekæmpelse af mangebladet lupin:
Selvom mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus) sælges som staude og frøblandinger til havebrug frarådes det at vælge denne plante, da den anses for at være en invasiv art. Arten kan forvildes fra haver og dermed komme til at udgøre et problem i naturen, særligt i næringsfattige habitater.
Oprykning
Mangebladet lupin kan nemt bekæmpes ved at rykke hele planten op. Oprykning bør finde sted inden frøene modnes i sensommeren.
Slåning
Slåning er også en let og effektiv måde at bekæmpe mangebladet lupin på. Slåning bør finde sted to gange årligt i 3-5 år. Årets første slåning skal finde sted inden blomstring (maj-juni), 2. slåning to måneder efter den første. Dette vil gradvist reducere mængden af planter. Efter 3-5 år kan man nøjes med at slå en enkelt gang årligt, helst inden blomstring, men i hvert fald inden frøene modnes.
Græsning
Græsning med får giver resultater efter 2 års græsning, og reducerer gradvist mængden af planter.
Græssende dyr skal tilses dagligt.
Kemisk bekæmpelse
Ved store bestande kan pesticider være den hurtigste og mest effektive metode. Generelt frarådes det dog at anvende pesticider, da disse også har en negativ effekt på den øvrige vegetation.
Det er ikke tilladt at bekæmpe mangebladet lupin med pesticider på offentlige arealer.
Kilde: Miljøstyrelsen