De senere år er antallet af juletræsproducenter herhjemme faldet med i gennemsnit 100 producenter om året til nu 2294.
Når udbuddet skrumper, stiger priserne.
- Vi er gået fra en situation, hvor der har været for mange træer på markedet, og hvor det har været købers marked med lave priser, siger direktør Claus Jerram Christensen fra brancheforeningen Danske Juletræer.
- Nu er der decideret færre træer og mere balance i forhold til efterspørgslen. Så stiger priserne jo, siger han.
Det lavere udbud af juletræer betyder, at producenterne får mere for deres træer.
Det betyder omvendt, at forbrugerne skal regne med at betale mere, når de skal ud og anskaffe årets juletræ.
- Der kan ske to ting. Enten tager detailleddet det på sig og skærer lidt af deres avance, eller også lægger de det over på forbrugerne. Det er nok det sidste, der er det mest almindelige, siger Claus Jerram Christensen.