Når Kim og Mathilde Abildgaard fra Nykøbing Falster handler ind til madpakker og aftensmad, kan de tydeligt mærke en stor ændring på kontoen.
- I øjeblikket bliver man overrasket hver gang, man kommer ned og får totalbeløbet. Det er blevet dyrt, fortæller Mathilde Abildgaard.
Og der er ikke noget at sige til den overraskelse. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at priserne på mad, energi og brændstof i april måned var 6,7 procent højere sammenlignet med samme måned sidste år. Det er den største stigning, forbrugerpriserne har taget siden 1984.
I dag skal en børnefamilie derfor bruge omkring 30.000 kroner mere for at opretholde samme forbrug som sidste år.
- Det er fint, at det er 30.000 mere, men det er jo 60.000 mere, vi skal tjene, og lønnen følger jo ikke med. Det er tydeligt at mærke, at der er en enormt stor stigning på det, siger Kim Abildgaard.
Lav madplan og indkøbslister
Kim og Mathilde Abildgaard bruger sammen med deres to døtre i gennemsnit 10.000 kroner på mad og drikke hver måned. For at kunne spare på netop den post anbefaler cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk, at man laver en madplan.
- Det skal være en logisk sammenhængende madplan, så man får brugt de rester, der bliver til overs fra den ene dag, det får du brugt den anden dag.
Derudover påpeger cheføkonomen også, at det er vigtigt at holde sig til sin indkøbsliste, når man handler. På den måde undgår man også impulskøb, som er Morten Bruun Pedersens andet råd til at spare penge.
- Vi kan godt se fordelen i at have en madplan og følge den, lyder det fra Kim Abildgaard.
En fordel at spise vegetarisk
Som det tredje og sidste råd anbefaler Morten Bruun Pedersen, at man har et basislager derhjemme.
- Det kan sådan noget som bønner, ris og alle de der ting, man altid bruger. Fordi så kan du ud fra det altid lave det basale i et måltid.
Hertil kan det ifølge cheføkonomen også være en fordel at spise vegetarisk og tænke over madspild.
- Der er nok nogle ting, vi skal tænke lidt mere over, så der kunne komme lidt ekstra penge ind på kontoen eller få brugt det mindre. Det kunne være dejligt, så vi kunne bruge dem på nogle sjovere ting, siger Mathilde Abildgaard.
Her er alle de gode råd til at spare på madbudgettet:
Hjemmelavet mad: Lav din mad selv
Du kan let blive fristet af fastfood og take-away, når det skal gå hurtigt med maden. Men der er mange penge at spare ved at lave maden selv derhjemme i stedet.
Har du en fryser, kan du lave store portioner mad til fryseren, de dage du har tid. Så har du færdig mad på lager til de travle dage.
En madklub kan også være en hyggelig måde at få god mad i dejligt selskab og samtidig spise billigt. Når I er flere, der spiser sammen, bliver maden nemlig ofte billigere, fordi mad i store portioner ofte koster mindre end mad i små.
Madbudget: Beslut dig for et fast beløb til mad
Et madbudget er en god måde at holde øje med udgifterne til mad på.
Beslut dig for et fast beløb, som du må bruge på mad hver uge eller måned. Sæt fx et fast beløb ind på en budgetkonto, som du kun bruger til mad.
Madlager: Hav et basislager, så du altid kan lave mad
Basisvarer er gode at have på lager.
Hvis dine madpenge slipper op, før måneden er færdig, vil du med et basislager af langtidsholdbare madvarer altid kunne lave mad uden at få overtræk på din madkonto.
Med et basislager kan du også nemt lave et måltid med nogle af de trætte grøntsager i køleskabet eller en rest kød fra dagen før. Så slipper du for at smide mad ud, fordi du ikke får det brugt, inden det bliver for gammelt.
Et basislager kan for eksempel bestå af:
- Pasta, ris, mel, havregryn, krydderier og andre tørvarer
- Olie, eddike, sennep, ketchup
- Mad på dåse som fx bønner, kikærter, tun, flåede tomater
- Frostvarer som ærter, grønne bønner, spinat, majs, flute
Madplaner: Undgå klatkøb
Laver du madplan en uge ad gangen kan du købe stort ind 1 gang om ugen. På den måde undgår du mange småindkøb, hvor fristelserne og impulskøbene står i kø.
Med en madplan minimerer du også dit madspild, fordi du i planlægningen kan tage højde for, hvordan du vil bruge rester og overskydende råvarer i næste måltid.
Indkøb: Undgå dyre impulskøb
Planlægning er også vigtig, hvis du vil undgå at købe mere mad, end du har brug for.
Skriv en indkøbsliste hjemmefra eller tag et billede af dit køleskab, køkkenskab og køkkenbord. Så har du styr på, hvad du allerede har, og hvad du mangler.
Indkøbsnet er gode at huske, når du skal i supermarkedet. Både miljøet og din pengepung har gavn af, at du ikke køber nye poser til 4 kroner, hver gang du handler.
Kødfri: Skru ned for det dyre kød og spar penge
Kød er en af de dyre ingredienser. Der er penge at spare ved af have kødfrie dage i løbet af ugen.
Du kan også erstatte noget af kødet i for eksempel kødsauce og frikadeller med bønner, linser, havregryn og revne grøntsager. Ud over at det er billigere, så er det bedre for klimaet og sundt og mættende.
Tilbud: Tænk dig om og tjek prisen
Er du vild med at jage tilbud, skal duhuske, at jo flere butikker du besøger, des flere fristelser bliver du eksponeret for. Du ender let med at købe mere end planlagt.
Mængderabatter kan friste, men måske du slet ikke kan nå at få brugt 3 kilo oksekød eller 20 stykker frugt? Har du plads i din fryser, kan du dog spare penge ved at købe stort ind og fryse det ned, du ikke når at bruge.
Datovarer er ofte sat ned, fordi de skal bruges samme dag eller dagen efter. Overvej, om du kan nå at bruge maden, før det bliver for gammelt. Kan du godt nå det, er det en rigtig god måde at spare penge og undgå madspild på.
Supermarked: Lad dig ikke lokke
Supermarkedet er indrettet, så du får lyst til at købe mest muligt, når du handler. Derfor er det en god idé, at du er opmærksom og kritisk, når du køber ind. Sammenlign priserne ved at kigge på kiloprisen. Den fortæller dig, hvad den reelle prisforskel per kilo er.
Gule skilte er ikke altid et tegn på tilbud. Det kan også være en måde at få din opmærksomhed på. Tjek, om der er tale om et reelt tilbud - og om det er et godt tilbud for dig, inden du beslutter dig.
Mad, der står lige i øjen- og taghøjde, er ofte de dyreste varer. Det er dem, de fleste automatisk vælger. Et godt tip er at kigge ned, da de billige varianter ofte står nederst på reolen.
Madspild: Undgå madspild og spar penge
Madspild er dyrt. Det er jo penge lige ned i skraldespanden, når du smider mad ud.
Du kan undgå meget madspild ved at have styr på, hvad du har i køleskabet.
Lav mad ud fra, hvad der skal bruges først. Der kan blive mange spændende varianter af klassiske retter ud af det.
Du kan også organisere dit køleskab, så mad med kort holdbarhed står forrest på hylderne, så du ikke glemmer mad med kort holdbarhed bagest i køleskabet. For nogen kan det også hjælpe at have en hel hylde til mad, som er tæt på udløbsdatoen.
Madrester: Brug dine rester
Selv små rester kan du med fordel gemme i en egnet beholder i køleskabet. For eksempel kan du bruge 2-3 kartofler i en salat dagen efter eller i en brøddej. En smule kødsovs kan du komme i en tortilla eller lægge på pizza. Slip fantasien løs og mulighederne er mange.
Madpakker: Tag rester med på madpakke
Madpakker hjemmefra er meget billigere end kantinemad eller færdigsalater fra supermarkedet.
Er du ikke til klassiske rugbrødsmadder, kan du sørge for at have rester fra aftensmaden, som du kan tage med. Rester kan sommetider smage bedre til frokost dagen efter, fordi smag udvikler sig over tid.
Fryser: Hav altid mad på lager
Fryseren er god, hvis du har købt stort ind.
Husk, at meget mad skal ompakkes i fryseposer eller fryseegnede bøtter, og at det er en god idé at skrive både indhold og dato på. Så er det nemmere at bevare overblikket over indholdet i din fryser, så du når at få det brugt, inden det bliver for gammelt. Ellers er der jo ingen penge sparet.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk