Der er omfattende forandringer på vej i sundhedsvæsenet i hele Danmark.
Regeringen har netop fremlagt sin store sundhedsreform 'Sundhed tæt på dig', der lægger op til store ændringer i alt fra lægedækning til regionernes sammensætning.
TV2 ØST's sundhedsreporter Eva Højrup giver her en lynanalyse på, hvordan reformen kommer til at kunne mærkes.
En stor region er ikke nødvendigvis lig med kvalitet
Bliver den nye sundhedsreform en reform, der får sundhedsvæsenet tættere på borgerne?
- Det må vi håbe. En stor region er ikke nødvendigvis lig med kvalitet, og der er meget langt fra hovedstadsområdet til Lolland - også mentalt længere, end der er den anden vej.
- Så der vil sidde en hel del mennesker i både administrationen, på chefgangene på sygehusene og blandt medarbejderne i de to regioner, der skal have vendt deres måde at tænke på: Nu har de ansvar for hele Sjælland og øerne - og hvordan løser man så det?
- En del ansatte skal sige ja til delestillinger. Nok er de ansat på en given afdeling på Rigshospitalet eller i Herlev, men én til to dage om ugen skal de møde på et sygehus i det, der var Region Sjælland. Det er spændende, om man kan overbevise lægerne om, at det er interessant, og om de vil gøre det med glæde og engagement, siger Eva Højrup.
Ældre og mere syge end resten af landet
Hvilke udfordringer skal reformen løse?
- Borgerne i den nuværende Region Sjælland er gennemsnitligt ældre og mere syge end i resten af landet, og derfor burde de have adgang til et stort antal læger og sygeplejersker. Men dette er langtfra tilfældet, for rekrutteringsudfordringerne er kæmpestore.
Meningen med denne reform er, at borgerne skal opleve, at der er mere sammenhæng, og at alle arbejder sammen
- Flere sygehusafdelinger er lukket ned på grund af personalemangel. Derfor er der allerede nu sociale og geografiske uligheder i de sundhedstilbud, der er til patienterne i Region Sjælland, og det er de udfordringer, reformen og den medhørende sammenlægning af regionerne skal forsøge at løse, forklarer Eva Højrup.
Hvorfor er det vigtigt at gennemføre en reform lige nu?
- Meningen med denne reform er, at borgerne skal opleve, at der er mere sammenhæng, og at alle arbejder sammen, uanset om de er sundhedspersonale i kommunen, om de er praktiserende læge, eller om man er sundhedsperson på sygehuset.
- Det er ikke tilfældet nu, hvor borgerne må agere i forskellige systemer, der ikke taler sammen, siger sundhedsreporteren.
Ønsker mere tid til patienter
Hvilken rolle er tiltænkt de praktiserende læger med denne nye sundhedsreform?
- Lægerne får en stærk rolle som tovholdere for patienterne. Et meget vigtigt element i reformen er, at de læger, der behandler de mest syge borgere, skal have færre patienter og mere i honorar pr. patient end de læger, der behandler de mindst syge patienter.
- Det vil betyde, at de praktiserende læger i yderområderne får bedre tid til patienterne, fordi de får færre af dem. Det er yderst vigtigt for vores del af landet. Vi har på TV2 ØST bragt flere indslag om fortravlede læger, og om læger, der smider håndklædet i ringen, fordi de ikke længere kan klare presset.
- Lægerne i vores område vil gerne have bedre tid til deres patienter, der ofte har flere kroniske sygdomme oveni hinanden. Mange patienter har brug for, at der er tid til at se det hele menneske og til, at lægen eksempelvis har tid til at gennemse deres medicinliste.
- Måske er der også nogle sociale problemer, der skal adresseres. Måske er der brug for, at patienten får opbygget nogle sociale relationer. Sundhed handler også om trivsel og forebyggelse. Det handler ikke kun om at slukke brande, og her kan lægen, der kender sin patient, være et kæmpe aktiv, understeger Eva Højrup.
Kronikkere får rettigheder, de ikke har haft før
Hvad kommer der konkret til at ske for kronisk syge patienter?
- Kronisk syge får patientrettigheder, som de ikke har haft før. I første omgang kommer det til at gælde for KOL-patienter og derefter for diabetespatienter. Det er en god idé, fordi de i dag i stort omfang oplever, at der ikke er tid til dem.
- For KOL-patienter gælder, at hvis man grundigt sørger for at holde øje med deres lungefunktion og trivsel, så vil man opleve, at flere kan leve med deres KOL uden at blive syge hele tiden og dermed undgå at blive indlagt. På den måde kan man forebygge indlæggelser, der ofte er akutte, fordi man er bange og ikke kan trække vejret.
Fakta
Region Sjælland har væsentlige udfordringer med bemandingen af blandt andet læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner sammenlignet med Region Hovedstaden.
Region Sjælland har godt 20 speciallæger pr. 10.000 indbyggere mod godt 30 speciallæger i Region Hovedstaden.
Tilsvarende har Region Sjælland godt 100 sygeplejersker pr. 10.000 indbyggere mod godt 130 sygeplejersker i Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden har mere end dobbelt så mange radiologer pr. indbygger som Region Sjælland.
Hvad bliver der derudover med reformen lagt op til, at der skal ske for at undgå genindlæggelser?
- Der bliver lagt op til, at det, der ofte kaldes for kommunale midlertidige pladser, skal overtages af regionerne.
- Det vil især få en stor betydning for ældre borgere, der i dag i virkeligheden udskrives alt for tidligt. Men de bliver ofte udskrevet, fordi der er hårdt brug for sengene på sygehusene.
- Disse pladser er ikke lægebemandede, og sundhedspersonalet kan om aftenen og natten og i weekenderne blive usikre og slå alarm. Det gør, at antallet af genindlæggelser, der kan være uværdige og rigtig dårlige for især ældre mennesker, er alt for højt. Med bedre lægedækning og supervision fra lægespecialer på sygehusene vil de borgere få meget bedre forløb, end de gør i dag, forklarer Eva Højrup.