Det skriver Kristeligt Dagblad.
Siden 2017 har det i høj grad været op til den enkelte at vurdere, hvornår man skal stoppe med at køre bil.
Da blev reglen om regelmæssige lægetjek for personer over 75 år afskaffet. Et kørekort gælder som udgangspunkt nu i 15 år, uanset hvor gammel man er.
I stedet opfordres læger til løbende at tjekke ældres kørefærdigheder.
Men det er lige lovlig håbefuldt, lyder det fra Gunver Lillevang, som er praktiserende læge og formand for attestudvalget i Lægeforeningen.
Hos Rådet for Sikker Trafik fortæller administrerende direktør Mogens Kjærgaard Møller, at man siden 2017 har fået mange flere henvendelser fra bekymrede pårørende.