Nyhedsoverblik

Risiko for skybrud og tordenbyger

Skal du ud ad døren mandag formiddag, skal du måske overveje at tage en paraply med under armen.

DMI varsler risiko for tordenbyger og lokale skybrud over hele Sjælland og øerne, hvor der lokalt kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter.

Der er tale om en koldfront med regn og tordenbyger, der bevæger sig fra vest mod øst henover landet.

Det er ifølge DMI ikke til at sige, præcist hvilke steder der vil blive ramt af skybrud. 

Varslet gælder fra mandag klokken 10 til 13.