Sådan taler du med dit barn om Kirkerup-sagen

Den netop afsluttede retssag mod 33-årige Philip Patrick Westh, der fredag ved Retten i Næstved blev idømt fængsel på livstid for blandt andet drabet på 17-årige Emilie Meng, har i månedsvis fyldt i mediernes nyhedsdækning.

Derfor har sagen også fyldt meget i børn og unges feed på sociale medier.

Som talsperson og børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, oplever Ida Hilario Jønsson, hvordan nyhedsbilledet fylder og påvirker børn og unge på de sociale medier.

- Når børn og unge befinder sig i så høj grad på de sociale medier, som de gør, skal de voksne vide, at de nyheder, de voksne ser, ser børnene også, siger hun og tilføjer:

- Det ved vi fra Børnetelefonen, hvor vi får henvendelser fra børn og unge, når de her sager fylder meget, og de er stødt på det på for eksempel TikTok.

Vær nysgerrig

Det indhold, de møder på de sociale medier, kan ifølge Ida Hilario Jønsson ofte være mere voldsomt end det, deres forældre får fra de etablerede nyhedsmedier.

I modsætning til indhold fra de etablerede nyhedsmedier, kan det på de sociale medier desuden være sværere at gennemskue, hvad der er sandt og falskt.

Det skyldes blandt andet, at der på sociale medier som TikTok ofte florerer videoer og andet indhold, hvor privatpersoner og tiktokere taler om sager, der fylder meget i nyhederne - uden at der er de samme krav til indhold og etik som hos de etablerede medier.

- Noget af det indhold kan være rigtigt, noget af det kan være mere rygtebaseret eller direkte forkert information. Det kan være svært at få det fulde overblik over.

Har man børn og unge, der er på sociale medier, er det ifølge Ida Hilario Jønsson derfor altid en god ide at være opmærksom og interesseret i, hvad de ser.

- Børnene kan jo sidde og se det alene og være efterladt alene med fragmenter af nogle historier, som de måske bekymrer sig videre om eller selv danner forestillinger om, siger hun.

Ida Hilario Jønsson mener derfor, at den rettidige omhug ligger i dagligdagen, hvor man som forældre kan skabe grobund for en tryg og ærlig relation.

- Vi ved jo, at børn og unge kommer på sociale medier ret tidligt. Hvis et barn er på sociale medier og har en mobiltelefon, så kan det være en lige så stor del af barnets hverdag og trivsel, som det er ovre i skolegården eller i klassen, fortæller Ida Hilario Jønsson og tilføjer:

- Det indebærer jo også, at barnet både kan opleve sjove og fine ting, men de kan også opleve at støde på indhold, der er voldsomt og ubehageligt.

Skyld og skam

Det er ikke nødvendigvis skadeligt i sig selv, at et barn støder på voldsomt indhold, men barnet kan have brug for voksne til at håndtere det og de følelser, der kan opstå, fortæller Ida Hilario Jønsson og opfordrer til, at man som forældre taler med sit barn om deres liv online.

- Zoom ind på barnets perspektiv. Hvad kigger du på? hvilke medier er du egentlig på? Hvad ser du så for noget indhold? Hvad kan du lide at se?

- For idet kan man faktisk også sige til barnet, hvad hvis du støder på noget, der er uhyggeligt, eller som gør dig lidt nervøs, eller du ikke ved, hvad det handler om. Hvad gør du så? På den måde gør man sig tilgængelig og siger, at hvis der er noget du støder, så er vi der.

Ifølge Ida Hilario Jønsson er der mange børn og unge, der ikke tør at fortælle deres forældre, når de støder på ubehageligt indhold.

- Det skyldes ofte, at de både er bange for, at forældrene vil sige, 'at nu skal de ikke have telefonen eller tiktok', og at de også kan føle, at de har et ansvar for det, de har set. Altså at det er deres egen skyld, og at de har gjort noget forkert.

Hvad man konkret skal gøre, mener Ida Hilario Jønsson ikke, at der er et entydigt svar på, da det er forskelligt fra barn til barn.

Dog understreger hun, at det for alle børn og unge er rart at have en følelse af, at de kan få hjælp af en voksen, hvis man ser noget man ikke forstår, man undrer sig over eller bliver skræmt af.

- At de voksne ikke skælder en ud, men hjælper. Ligesom, hvis man oplever noget i skolegården.