Danskerne vil spise flere sunde varer og vil også få mere luft i husholdningsbudgettet, hvis momsen på frugt og grønt sættes ned fra de nuværende 25 til 15 procent.
Til gengæld vil der komme til at mangle et større milliardbeløb i statskassen, og erhvervslivet vil få påført ekstra administrative udgifter.
Skattepolitik kan være et værktøj, når det handler om at understøtte sunde valg i hverdagen
Sådan lyder konklusionen i en analyse, som Skatteministeriet har foretaget af konsekvenserne ved at indføre såkaldt differentieret moms på grønne fødevarer.
Den viser, at en lavere moms på frugt og grønt vil betyde, at staten går glip af afgifter i størrelsesordenen to milliarder kroner.
Samtidig vil erhvervslivet skulle bruge ekstra ressourcer på bogføring og administration på 270 millioner kroner årligt, ligesom Skatteforvaltningen også vil skulle bruge et større millionbeløb på kontrol, vejledning og nye it-systemer.
Stigning i forbrug af frugt og grønt
Fordelen vil til gengæld være, at danskerne får flere penge til forbrug.
Analysen skønner, at en familie med to voksne og to børn vil få 1400 kroner ekstra mellem hænderne hvert år, hvis momsen sættes ned.
Samtidig vurderes det også, at forbruget af frugt og grønt vil stige, hvilket på sigt vil føre til færre tilfælde af livsstilssygdomme og dermed højere livskvalitet og en mindre belastning af sundhedsvæsnet.
Besparelserne i sundhedsvæsnet vil dog begrænse sig til omkring 25 millioner kroner og vil i høj grad afhænge af, hvordan danskernes øvrige kost måtte ændre sig.
Samlet set vil en lavere moms på frugt og grønt medføre et samfundsøkonomisk tab på 125 millioner kroner.
Skatteminister Rasmus Stoklund (S) siger om analysens resultater:
- Skattepolitik kan være et værktøj, når det handler om at understøtte sunde valg i hverdagen. Derfor har det været vigtigt at få belyst fordele og ulemper ved at sætte momsen på frugt og grønt ned.
- Jeg vil nu gå i dialog med detailbranchen, organisationer og andre interessenter om analysens resultater, siger han.