Nyhedsoverblik

Sætter ind på madboders hygiejne

Forud for sommerens festivaler og markeder har Fødevarestyrelsen indledt en række stikprøvekontroller af de mange madboder.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen fremgår det, at det både er midlertidige madboder og madboder fra madudbydere som allerede er registreret hos Fødevarestyrelsen, som kan få besøg.

- Om sommeren bliver der hvert år opsat et hav af boder og gadekøkkener med street food, og de besøgende skal jo helst ikke gå og frygte for roskildesyge, siger Lene Mølsted Jensen, som er enhedschef i Fødevarestyrelsen.

Kontrolbesøgene kører hen over sommeren og varer til udgangen af december, så både madboder på sommerferiens musikfestivaler og på årets julemarkeder kan få besøg af en kontrol.