TV2 ØST har tidligere fortalt, hvordan adoptivforældre til danske tvangsfjernede børn er blevet hevet i retten af barnets biologiske forældre, fordi de ønsker samvær.
Flere adoptivfamilier mener ikke, at de er blevet tilstrækkeligt informeret om, at den biologiske slægt kan søge om samvær med barnet – og at sagen kan ende i retten igen og igen.
TV2 ØST har interviewet socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) om sagen, og spørger blandt andet, om hun mener, at adoptanter er informeret godt nok om vilkårene, når man adopterer et barn fra Danmark.
Vi har talt med tre forskellige adoptivfamilier, som fortæller, at det kommer meget bag på dem, at de personligt skal føre retssager i sagerne om samvær. De oplever det som et meget slidsomt forløb, og især når de jo skal opbygge en tilknytning til det barn, de har adopteret. Hvad tænker du om det?
- Jeg kan godt forstå det, og bliver også berørt af familierne, der fortæller om, at det også at skulle levere et samvær med den biologiske familie, er rigtig svært. Det er klart, at det skal jo også kun ske, hvis det er til barnets bedste. Hele ideen med at tvangsadoptere handler jo om, at barnet skal få en ny start på livet, og barnet skal have mulighed for at udvikle sig i tryghed og stabilitet, og det skal vi selvfølgelig sikre også som lovgivere.
Forstå sagen kort
TV2 ØST har talt med flere adoptivforældre, der ikke mener, de er blevet informeret tydeligt nok om muligheden for, at barnets biologiske slægt vil kunne hive dem i retten, for at få tildelt samvær barnet.
I vores dækning møder vi ''Julie,'' der blot 12 dage efter at have adopteret en dansk dreng på halvandet år i en anonym adoption modtog et brev fra Familieretshuset om, at de biologiske forældre, som barnet var blevet tvangsfjernet fra, søgte om samvær.
Sagen endte i retten, hvor de biologiske forældre har fået tildelt overvåget samvær én gang om året.
Ifølge en juraprofessor vil der i fremtiden blive tildelt mere samvær i lignende sager.
Julie er ikke kvindens rigtige navn, men af hensyn til hendes og barnets sikkerhed går hun under dette navn i vores artikler. TV2 ØST kender hendes identitet.
Kan vi som samfund være bekendt, at adoptanterne ikke er informeret mere om, at den biologiske slægt kan søge samvær?
- Det er sådan i dag, at Familieretshuset og Ankestyrelsen har fokus på det i deres undervisning af familierne, inden man bliver adoptant. Men jeg kan godt forstå, at det er en kæmpe mundfuld, og det er noget af det, som vi nu kommer til at kigge på, om man er godt nok beredt til.
Bliver adoptanter efter din mening godt nok klædt på til den opgave, sådan som det er i dag?
- Det er jo Ankestyrelsen og Familieretshuset, der skal sikre gennem den uddannelse, der ligger, at klæde adoptanterne på til den opgave. Og på baggrund af nogle af de oplysninger, der nu er kommet frem omkring de her retssager omkring samvær - så ved jeg, at Ankestyrelsen og Familieretshuset har tænkt sig at gå ind og kigge på, om de i virkeligheden er gode nok til at klæde adoptanterne på i forhold til de her sager.
Bliver adoptivforældre ikke bare reelt gratis plejeforældre, hvis der skal være det her samvær?
- Intentionen fra regeringens side er, at adoptivforældre fuldt og helt er en familie, og dermed også selvfølgelig påtager sig det fulde ansvar med alt, hvad der handler om at være familie også juridisk set.
Lovgivning om adoption og samvær
Ifølge adoptionsloven kan man bortadoptere uden forældrenes samtykke, hvis det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.
Samtidig siger Forældreansvarslovens paragraf 20 a, at der skal være mulighed for samvær med den biologiske slægt, hvis det er til barnets bedste.
Det skyldes blandt andet, at Danmark er forpligtet på at overholde den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som handler om retten til familieliv.
Siden 2019 er antallet af børn, der er bortadopteret uden samtykke steget. Samtidigt ser vi, at der nu bliver tilkendt samvær til den biologiske slægt. Det samme er sket i Norge, og der er antallet af nationale adoptioner faldet igen. Hvad forventer du, der vil ske i Danmark?
- Jeg håber jo på, at der fortsat er familier, som vil adoptere børn og unge, som har massive udfordringer med at være i deres egen familie, fordi at familierne simpelthen ikke kan holde sammen. Og derfor skal vi selvfølgelig hele tiden også kigge på, hvordan det er at være adoptant - er man klædt godt nok på, understøtter vi det godt nok, og det har regeringen også fokus på.
Hvordan vil du sikre, at der fortsat er nogen, der vil adoptere?
- Vi kigger jo både på forholdene for plejefamilier og adoptanter. Noget af det, som Ankestyrelsen og Familieretshuset konkret vil kigge på nu er jo både uddannelsen bag, hvordan vi følger op, og hvordan vi i det hele taget sikrer barnets tarv. Det er noget af det, som jeg også synes er rigtig vigtigt, at vi får fulgt op på løbende, og det gør vi også.
Du kan læse mere om kritikken af adoptionsområdet her.