Nyhedsoverblik

Stigende behov for ældrepleje

Kommunerne står over for en kæmpe opgave med at skaffe hænder nok til at tage sig af et stigende antal ældre.

Antallet af ældre over 80 år stiger næsten 40 procent fra 304.000 i 2024 til 422.000 i 2030.

Det betyder, at der kommer til at mangle 19.000 medarbejdere i ældreplejen, hvis man skal opretholde det nuværende serviceniveau.

Det viser en analyse fra magasinet Momentum, der udgives af Kommunernes Landsforening.

- Det er et kæmpestort problem, der består i, at vi er for få mennesker på arbejdsmarkedet, samtidig med at der kommer mange flere ældre, siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V).

Regeringen har de seneste dage lanceret flere initiativer, der skal skaffe flere hænder. Blandt andet vil regeringen etablere partnerskaber med lande som Indien og Filippinerne i håb om at kunne rekruttere arbejdskraft.

Martin Damm (V) ser positivt på initiativerne fra regeringen, men frygter, at det ikke er nok til at nå i mål.

20221025-142354-L-1920x1280we
Læs også
Mangler snart 19.000 ansatte i ældreplejen
20221025-142354-L-1920x1280we
Læs også
Mangler snart 19.000 ansatte i ældreplejen