De to mænd, der på forhånd havde tilstået anklagerne mod dem, blev mandag idømt 10 måneders ubetinget fængsel for tyveri og hæleri ved Retten i Viborg.
Tyveriet er foregået i august 2024 i H&M-butikker landet over, fortæller anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Kasper Helbo. Blandt butikkerne, de stjal fra er H&M i Ringsted.
En anmeldelse fra H&M i Silkeborg 19. august førte kort efter til anholdelse af de to mænd ved en bil i nærheden. Her fandt politiet 14 sorte sække med H&M-tøj.
Den 20-årige mand er fra Moldova, mens den 41-årige er ukrainsk statsborger.
- Det er vores opfattelse, at de er kommet til Danmark kort før tyverierne med henblik på at begå kriminalitet, siger Kasper Helbo.
Politiet har indikationer på, at der er blevet sendt tøj til Tyskland. Derfor er den 41-årige foruden tyveri også dømt for hæleri.