Nyhedsoverblik

Stor aktion mod rockergruppe

Politi på Sjælland og Fyn har tirsdag slået til med ransagninger mod rockergruppen Bandidos.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse. 

Alt i alt er syv adresser på Sjælland og Fyn blevet ransaget i en koordineret aktion.

Ransagningerne sker, fordi politienheden undersøger, om det er muligt at få rockerklubben opløst ved dom, ligesom det tidligere er sket for gruppen Loyal to Familia.

Politikredsen oplyser, at de lige nu ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.