Nyhedsoverblik

Takeaway-mad er vokset de seneste 20 år

Takeaway-mad er rasende populært og udgør en stadig større andel af danske husstandes kostindtag.

Ikke kun målt på antallet af måltider, men også på mængden af mad, som det enkelte måltid indeholder.

Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, der har undersøgt hele 726 takeaway-bestillinger fra en række uafhængige restauranter landet over.

Undersøgelsen viser også, at der er færre sunde ingredienser og flere usunde.

Som eksempel vejer en takeaway-burger med enten oksekød eller kylling typisk 300 gram, hvoraf kun 50 gram er grøntsager.

Instituttet lavede en lignende undersøgelse i 2005, og mens mængden af grøntsager i måltiderne er faldet med 24 procent siden da, er mængden af ost og bacon steget med henholdsvis 39 og 53 procent.