Det er produkterne Ketchup Naturel og Ketchup Chili, der tilbagekaldes.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Sennep og selleri er allergener, derfor skal ingredienserne fremgå af produkternes mærkning.
Det er blandt andet ingredienser som gluten, æg og nødder, der skal fremgå af produktmærkningen, hvis de er tilstede i en færdigpakket fødevare.
De er solgt på Nemlig.com og i enkelte supermarkeder og specialbutikker landet over.
Fødevarestyrelsen fraråder personer med allergi for sennep og selleri at spise produkterne.
Man bør kontakte sin egen læge, hvis man oplever symptomer efter at have indtaget produkterne.
Forbrugere kan kassere produktet eller kontakte butikken, hvor det er købt, lyder det i pressemeddelelsen.