Nogle opgaver kniber allerede for den 59-årige tømrersvend Ove Nielsen fra Slagelse.
- Jeg kan ikke slæbe tagplader og sådan noget. Det kan min krop simpelthen ikke holde til. Jeg må prioritere, hvad jeg kan, siger han.
Derfor er han glad for udsigten til at kunne gå tidligere på pension. Det kan han nemlig, hvis dagens pensionsudspil af Socialdemokratiet bliver til virkelighed.
Jeg synes, det lyder supergodt, for kroppen er slidt
I udspillet lægger regeringspartiet op til, at man skal kunne gå et år tidligere på pension, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 42 år, når man fylder 61 år.
- Jeg synes, det lyder supergodt, for kroppen er slidt. Jeg kender ikke tallene økonomisk endnu, men det er da klart noget, jeg vil bruge. Jeg kan godt mærke, min krop er slidt. Den har slæbt i mange år, lyder det fra tømrersvend Ove Nielsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Man skal desuden kunne gå to år tidligere på pension, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 43 år og tre år tidligere, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 44 år, står der i forslaget.
Størst andel i Region Sjælland
Regeringen forventer, at 38.000 personer vil være omfattet af ordningen i 2022. De 7.000 af dem kommer fra Region Sjælland. Det svarer til, at 38 % af dem, der i 2022 har den rette alder, opfylder kriterierne for tidligere pension. Det er den største andel i nogen region i landet.
- Jeg tror, vi har en rigtig stor andel her i regionen, fordi vi har mange, der kommer tidligt ud på arbejdsmarkedet og som passer deres arbejde og knokler hver dag, og som derfor også når at få rigtigt mange år på arbejdsmarkedet. Og derfor er det så vigtigt at sørge for, at de også har mulighed for at gå fra, før man er helt nedslidt, så man også har tid til at have nogle gode år med sine børnebørn, siger Kaare Dybvad (S), der er boligminister og valgt i Sjællands Storkreds.
Han nævner blandt andet ansatte i slagteriet Danish Crown i Ringsted og i industrien i Kalundborg som eksempler på dem, der kan hive tallet op.
Artiklen fortsætter under billedet.
Nogle, der til gengæld ikke trækker tallet op, er dem, der er kommet senere ind på arbejdsmarkedet. For eksempel dem, der har taget længere uddannelser.
- Folk, der tager en - for eksempel akademisk - uddannelse, de er jo bare mindre nedslidte. De kommer måske på arbejdsmarkedet som 27-årig i stedet for som 17-årig, og der synes jeg, det er helt ret og rimeligt, at man også skal gå lidt senere på pension, forklarer Kaare Dybvad (S).
Ingen individuel vurdering
Regeringens udspil for nedslidte giver borgere på ordningen op til 13.550 kroner om måneden før skat. Beløbet nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner.
Det er vigtigt at sige, at dem som er kommet helt tidligt ud på arbejdsmarkedet, lige da de var færdige med skolen, de skal have mulighed for at gå før
Ifølge regeringens udspil er der tale om en model, som udelukkende er baseret på objektive kriterier. Man skal ikke visiteres eller vurderes for at komme med på ordningen.
- Vi kigger ikke individuelt på det, fordi vi synes, det er enormt vigtigt, at man skal have en rettighed. Man skal altså ikke gennem vridemaskinen nede på kommunen. Det er vigtigt at sige, at dem som er kommet helt tidligt ud på arbejdsmarkedet, lige da de var færdige med skolen, de skal have mulighed for at gå før, siger Kaare Dybvad (S).
Artiklen fortsætter under billedet.
Det betyder blandt andet, at mange sygeplejersker ikke vil være indbefattet af ordningen.
- Der er nogle sygeplejersker, der vil have mulighed for at bruge den her ordning. Men det er klart, at det skal jo være sådan, at hvis man gennem en visitering hos en læge kan dokumentere, man er nedslidt, så skal man også have mulighed for at gå på seniorpension, forklarer Kaare Dybvad (S).
Ove Nielsen, der efter egen hukommelse var 16 år, da han startede i tømrerfaget, ved godt, hvad han vil svare, hvis den tidligere pension bliver effektueret.
- Ja tak, jeg er parat til at gå hjem, når jeg kan, lyder det.
For Socialdemokratiet gælder det nu om at finde et flertal i Folketinget til den nye pensionsordning.
Regeringen vurderer, at retten til tidlig pension kommer til at koste cirka tre milliarder kroner årligt. På grund af coronakrisen vil regeringen de første år bruge af det økonomiske råderum til at finansiere retten til tidlig pension. Fra 2023 skal ordningen finansieres ved at tilbagerulle skattelettelser og ved at opkræve et større bidrag fra den finansielle sektor.